Af - 27/01-15 08:12

Ny sag om politidrab rammer USA: 16-årig pige dødNy sag om politidrab rammer USA: 16-årig pige død

En 16-årig pige er død, efter politiet forsøgte at stoppe hende og en gruppe venner i en stjålen bil.

storybild

Folk samlede sig i Denver for at vise deres foragt mod endnu et politidrab. (Billede: Polfoto)

Amerikansk politi risikerer at have en ny Ferguson-sag på hænderne, efter politifolk i Denver har skudt og dræbt en 16-årig pige, der er blevet identificeret som Jessica Hernandez.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Hernandez kørte ifølge politiet i en stjålen bil sammen med fire venner. Hun blev skudt, efter hun havde ramt og såret en politibetjent med bilen.

Politichef Robert White fortæller, at en betjent blev udkommanderet for at undersøge et mistænkeligt køretøj. En kollega blev tilkaldt, da han havde konstateret, at bilen var blevet meldt stjålet.

Politi har skudt og dræbt endnu en ung sort i Missouri
Politi har skudt og dræbt endnu en ung sort i Missouri

I en officielt udtalelse lyder det, at betjentene 'nærmede sig bilen til fods, da føreren kørte bilen ind i en af dem'. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet.

Herefter skød betjentene mod bilen, hvor den 16-årige Jessica Hernandez blev ramt fatalt. De fire andre i bilen slap uden skrammer.

Jessicas mor, Bobbie Diaz, fortæller, at hun lå i sin seng, da hun hørte fire skud.

Hun løb udenfor og så betjentene hive de i alt fem personer ud af bilen:

- Hun virkede ikke som om, hun reagerede eller bevægede sig. De hev hende bare ud og puttede hende i håndjern, fortæller Bobbie Diaz om datteren.

Så hørte hun en anden råbe: 'Hun er død! Hun er død!'.

Amerikanere er på gaderne for at standse politidrab
Amerikanere er på gaderne for at standse politidrab

En kvinde, der bor i nabolaget, fortæller, at hun ikke mener, episoden burde have givet anledning til at skyde:

- De burde ikke have stjålet bilen. Men betjentene var for hurtige på aftrækkeren. De har strømpistoler, de har gummikugler. Hvorfor skal de hele tiden skyde?

Mange deler den holdning, og i går aftes lokal tid var adskillige samlet til mindehøjtidelighed.

- Vi er vrede over det. Det er endnu et liv, taget af endnu en politimand, lyder det fra Cynthia Valdez, der var nære venner med den afdøde Jessica.

LÆS OGSÅ: Endnu en hvid betjent undgår tiltale efter sort mands død

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx