31/10-17 15:25

Skolebørn er dræbt af artillerigranater i SyrienSkolebørn er dræbt af artillerigranater i Syrien

Flere granater har ramt indgangen til en skole i Ghouta-regionen i Syrien. Adskillige børn meldes dræbt.

storybild

Beirut. Syriske regeringsstyrker har beskudt flere områder i den oprørskontrollerede Østlige Ghouta-region med artilleri.

Der meldes om mindst ti dræbte, heraf op til fem børn, der blev dræbt af granater på en skole.

- Nogle granater faldt ved indgangen til skolen og dræbte fem børn, siger observatørgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

En kilde i civilforsvaret, der arbejder i de bombarderede områder, siger, at tre børn blev dræbt på skolen og 15 såret.

Oprørerne i det Østlige Ghouta svarede igen og sendte artillerigranater mod udkanten af den syriske hovedstad, Damaskus.

Der meldes om 13 sårede ved denne beskydning.

Eskaleringen kommer et døgn efter, at en FN-konvoj kørte ind i den belejrede Østlige Ghouta-region.

I konvojen var der længe savnet mad og medicin til anslået 40.000 mennesker.

Senest, en konvoj nåede frem til området, var 23. september.

Det Østlige Ghouta har været belejret af Syriens præsident Bashar al-Assads regeringshær i de seneste fire år.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx