Af Simon Boas - 18/11-17 14:03

Læge fik et chok under operation af soldat: Jeg havde kun hørt om det i bøger Læge fik et chok under operation af soldat: Jeg havde kun hørt om det i bøger

- I min 20 år lange karriere som kirurg, har jeg kun set noget lignende i lærerbøgerne.

storybild

Læge Lee Cook-jong viser billeder af de fund, man har gjort i den nordkoreanske soldats krop. (Billede: STRINGER)

I den forgangne uge lykkedes det en nordkoreansk soldat at krydse grænsen fra Nordkorea til Sydkorea, og selv om han blev skudt adskillige gange undervejs, så overlevede han flugten.

Men nu har sydkoreanske læger fundet en række parasitter i hans krop, som kan være med til at forringe soldatens chancer for at overleve.

Det skriver The Guardian.

Ifølge det britiske medie fandt lægerne blandt andet en 27 centimeter lang parasit i mandens fordøjelseskanal i forbindelse med en operation, der blev foretaget umiddelbart efter, at soldaten vare lykkedes med at krydse grænsen.

»I min 20 år lange karriere som kirurg, har jeg kun set noget lignende i lærerbøgerne,« har den sydkoreanske overlæge Lee Cook-jong udtalt.

Han tilføjer, at parasitter af den slags har været ganske almindelige i Sydkorea for 40-50 år siden, men at de med tiden er blevet udryddet, fordi levestandarden i landet siden er højnet. Af den grund betragter man også fundet af parasitterne som et udtryk for den ringe levestandard, som mange nordkoreanere ifølge flere FN lever under.

»Selv om vi ikke har tal, der præcis angiver sundhedsforholdene i Nordkorea, antager medicinske eksperter, at parasitinfektionsproblemer og alvorlige helbredsproblemer er fremskredne i landet,« siger professor i medicin ved Seoul National University, Choi Min-ho.

Han tilføjer, at det derfor heller ikke var overraskende, at man fandt de mange parasitter i den nordkoreanske soldats krop.

Ifølge The Guardian skyldes de Nordkoreas helbredsmæssige udfordringer blandt andet, at landet i løbet af 90'erne stoppede med distribuere kunstgødning, og at landmænd derfor har været tvunget til at bruge menneskelig afføring som gødning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx