29/10-17 14:28

Venstre side vinder Islands valg uden klart flertalVenstre side vinder Islands valg uden klart flertal

Et nystiftet parti, Centerpartiet, kan afgøre, om venstrefløjen kan danne regering i Island.

storybild

Det Grønne Venstreparti anføres af den 41-årige Katrin Jakobsdottir. Hun kan blive den næste statsminister i Island. Scanpix/Halldor Kolbeins

Reykjavik. Optællingen efter det islandske valg tyder på, at det bliver den venstre side af Altinget, som får chancen for at danne en ny regering.

Også selv om det konservative Selvstændighedspartiet blev det største parti ved lørdagens valg.

Det viser det endelige resultat søndag ifølge islandsk tv.

Det var det andet valg inden for et år. I begge tilfælde, fordi statsministre er trådt tilbage som følge af skandaler.

Men det bliver vanskeligt at danne regering, eftersom ingen af de to regeringsalternativer fik rent flertal.

Tallene søndag eftermiddag viser, at Selvstændighedspartiet bliver det største parti med lidt over en fjerdedel af stemmerne.

Men det tyder på, at Katrin Jakobsdottir, som leder Det Grønne Venstreparti, får mulighed for at danne regering.

Hun ønsker som udgangspunkt at danne regering sammen med socialdemokraterne, der fik et godt valg, og Piratpartiet, som gik tilbage.

Men hun vil formentlig behøve støtte fra et eller to partier.

Det ene af dem ville være det nystiftede Centerpartiet med 11 procent af stemmerne.

Det er ikke uproblematisk.

Centerpartiet anføres af tidligere statsminister Sigmundur Davíd Gunnlaugsson, der blev tvunget til at gå af på grund af beskyldninger om skatteunddragelse.

Sagen dukkede op i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte Panama-papirer, der dokumenterede, hvordan tusindvis af personer og organisationer rundt om i verden holder penge skjult i skattely.

Statsminister Bjarne Benediktssons konservative Selvstændighedspartiet går kun få procentpoint tilbage, men mister regeringsflertallet, fordi de to borgerlige koalitionspartnere går tilbage.

Der har været rigelig med blæst om Benediktsson, efter det kom frem, at hans far forsøgte at udnytte sin indflydelse til at få strøget en pædofilidømt ven fra det kriminelle register.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx