Af Ritzau - 17/12-16 17:30; Opdateret: 17/12-16 21:45

Polakker i tusindvis går på gaden for pressefrihedPolakker i tusindvis går på gaden for pressefrihed

Den polske premierminister kalder oppositionens blokade for skandaløs og desperat.

storybild

Demonstranter i Polen er gået på gaden i Warszawa for at vise deres modvilje mod regeringen. (Billede: Reuters/Kacper Pempel)

Tusindvis af mennesker i Polen har lørdag på ny vist deres utilfredshed med regeringen. Protesterne gik i gang fredag, da medlemmer af oppositionen demonstrerede fra talerstolen i parlamentet.

Indenrigsminister Mariusz Blaszczak siger til radiostationen RMF FM, at der er tale om et "ulovligt forsøg på en magtovertagelse", mens premierminister Beata Szydlo kalder protesterne skandaløse.

- Oppositionens handlinger for at antænde ekstreme politiske følelser har intet med de faktiske omstændigheder i landet at gøre, siger Szydlo.

- I stedet er det udtryk for afmagt og frustration hos dem, der har mistet magten og ikke har nogen idé om, hvordan de kan overbevise polakkerne om at dele deres holdninger, lyder det.

Lørdag kommenterer også EU-præsident Donald Tusk, der selv er tidligere polsk premierminister, situationen. Han opfordrer magthaverne i landet til at tage hensyn til folkets stemme.

- I kølvandet på begivenhederne i parlamentet og på gaderne i Warszawa i går opfordrer jeg dem, der har den reelle magt, til at respektere folket samt forfatningens principper og moral, siger Tusk.

Demonstranterne protesterer mod regeringens forsøg på at begrænse mediers adgang til landets parlament. Oppositionen kalder regeringens plan for et forsøg på at undertrykke pressens frihed.

De politiske uroligheder begyndte fredag, da demonstranter blokerede udgangene fra parlamentet. Det skete, efter at oppositionen hævdede, at regeringen ulovligt havde vedtaget næste års finanslov.

Politiet endte med at gribe ind over for protesten, der udsprang af uroligheder inde i parlamentet.

En repræsentant for oppositionen gik på talerstolen med et skilt med påskriften "frie medier", og en række parlamentsmedlemmer støttede protesten med tilråb fra salen.

Det fik forsamlingens formand, Marek Kuchcinski, til at flytte afstemningen om finansloven til en anden sal. Her kunne medierne ikke overvære den.

Det nationalistiske og EU-skeptiske parti Lov og Retfærdighed kom til magten i 2015. Siden har partiet strammet kontrollen over de statslige medier.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt dansk rigmandsdatter scorer...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Aktion i gang: Mand formentlig faldet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx