19/01-14 08:39; Opdateret: 19/01-14 09:50

Norsk by står i flammer: Ilden er ude af kontrolNorsk by står i flammer: Ilden er ude af kontrol

Hundredvis er evakueret fra brandinferno i norsk bygd. Kraftig vind får flammerne til at brede sig.

storybild

(Billede: Twitter)

En storbrand hærger natten til søndag den mindre norske by Lærdalsøyri. Hundredvis af mennesker er evakueret, og adskillige huse står i flammer.

På grund af kraftig blæst i området er ilden ude af kontrol, og 100 brandfolk er sat ind for at nedkæmpe flammerne.

- Det er en katastrofe, siger Jan Geir Solheim, borgmester i Lærdal Kommune.

Risikoen for, at ilden spreder sig - blandt andet til en benzinstation - er stor.

- Det er et rent inferno. Flere huse står i brand, og det brænder også kraftigt op langs fjeldsiderne. Vinden er ekstrem stærkt, og folk bliver bedt om at holde sig væk, siger et øjenvidne til Bergens Tidende.

- En Esso-station (tankstation, red.) ligger faretruende nær flammerne i vindretningen. Og så har vi en enestående bebyggelse med 170 træhuse i et fredet området, men lige nu er det ikke vores prioritet. Det er liv og helbred, siger borgmesteren.

Branden brød ud i det historiske beboelsesområde i Lærdalsøyri, der stammer fra 17-1800-tallet. Mandskab fra samtlige brandstationer i området forsøger at få kontrol med branden, der begyndte lørdag aften omkring klokken 22:30.

- Det blæser kraftigt fra øst, og branden breder sig. Brandmandskabet har ikke kontrol over flammerne. Vi har indledt en stor evakuering, siger operationsleder Per Rimmen fra politiet i distriktet Sogn og Fjordane.

Strømmen er gået i byen, og en journalist fra en lokal avis siger, at et område på omkring 200 meter er dækket af flammer.

Ilden befinder sig kun 100 meter fra den lokale kirke, men på grund af vindretningen er bygningen ikke umiddelbart i farezonen.

Indtil videre er 13 personer blevet indlagt med røgforgiftning, fortæller politiadvokat Jørn Lasse Refsnes.

Andre øjenvidner fortæller, at luften er tyk af aske og kugler af ild ses i nattemørket.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx