26/12-17 16:31

Syrisk opposition afviser Ruslands fredsmødeSyrisk opposition afviser Ruslands fredsmøde

Den syriske opposition vil ikke deltage i en planlagt fredskonference for Syrien i Sotji i Rusland.

storybild

Rusland har ikke lagt pres på sin allierede, den syriske præsident, Bashar al-Assad, for at finde en reel løsning på krigen i Syrien, mener syriske oprørs- og oppositionsgrupper. Det er en af grundene til, at de ikke vil deltage i en fredskonference, som Rusland er vært for om en måned. Scanpix/George Ourfalian

Beirut. En lang række syriske oprørsgrupper og politiske oppositionsgrupper vil ikke sidde med ved bordet, når Rusland om en måned er vært for nye forhandlinger om Syriens fremtid.

Rusland er en del af problemet, og landet har ikke lagt pres på sin allierede, præsident Bashar al-Assad, for at få ham til at afslutte krigen, lyder en del af kritikken fra grupperne.

Oppositionen mener, at Rusland med konferencen i Sotji forsøger at omgå de fredsforhandlinger, der finder sted i FN-regi i den schweiziske by Genève.

I en udtalelse siger oppositionen, at den russiske regering ikke har bidraget til at hjælpe Syriens indbyggere.

Derimod har den russiske regering angiveligt bedt oppositionen om at droppe sit krav om, at Assad skal gå af.

- Det afviser vi, og vi fastholder, at Rusland er en aggressor, som har begået krigsforbrydelser mod syrerne, lyder det i udtalelsen, der er underskrevet af omkring 40 syriske oprørsgrupper.

Rusland gik ind i krigen i Syrien i efteråret 2015 for at støtte præsident Bashar al-Assad.

Fredskonferencen i Sotji skal efter planen finde sted 29. og 30. januar. Blandt deltagerne er Rusland, Iran og Tyrkiet. Syriens regering har desuden meddelt, at den vil deltage i fredsmødet.

Parterne har hidtil forhandlet i Kasakhstans hovedstad, Astana.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kim er syg og på kontanthjælp: Nogen...
bt.dk
En af Danmarks rigeste familier...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Signe Molde og ægtemanden har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx