Af Mads Brandsen - 05/05-18 12:55

Smittede bevidst sine elskere med hiv: Her er den hårde strafSmittede bevidst sine elskere med hiv: Her er den hårde straf

storybild

Modelfoto

En 27-årig mandlig frisør fra Skotland er blevet idømt yderligere otte års fængsel for bevidst at have smittet sine sexpartnere med hiv.

Daryll Rowe er som den første fundet skyldig i bevidst at have spredt virusen, der i dag ikke er dødelig, hvis den behandles.

Det skriver flere medier, heriblandt engelske Metro og skotske STV.

Ved High Court of Justiciary i Edinburgh blev han kendt skyldig i at have haft ubeskyttet sex med fire mænd, selv om han udmærket var klar over, at han var hiv-positiv. I marts blev han også dømt for at have forsøgt at smitte 10 mænd i England. Her fik han fængsel på livstid.

Mændene mødte han via homo-dating-appen Grindr. Når de spurgte til hans hiv-status hævdede han, at han var sund og rask.

I retten omtalte ofrene Daryll Rowe som en skruppelløs sociopat.

»Så længe han har styrke i kroppen, vil han være en risiko,« lød det fra hans tiende offer i England.

Det kom under sagen frem, at han nægtede at modtage behandling, efter han i 2015 fik konstateret hiv.

Behandling betyder ellers, at hiv-smittede reelt ikke kan smitte andre sexpartnere. Samtidig ignorerede han lægernes råd om at dyrke sikker sex. Han hævdede i retten, at han slet ikke kunne huske, hvad lægerne havde sagt. Til gengæld erkendte han, at han afviste at tage hiv-medicin, fordi han ikke troede på effekten af den. I flere tilfælde snød han mændene ved at bruge kondom, men han sørgede for, at det var ødelagt, så de alligevel ikke blev beskyttet.

I Danmark koster ubeskyttet sex ikke længere fængsel, selv om man er hiv-smittet eller har aids. Det skyldes, at den medicinske behandling af hiv- og aids-smittede har vist sig så effektiv, at sygdommene ikke længere opfylder de juridiske betingelser for at være livstruende i løbet af 12-15 år.

I videoen herunder kan du se Sussex Polices afhøring af Daryll Rowe.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Scorede i finalen i København: Nu har...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx