Af Ritzau - 03/06-17 09:47; Opdateret: 03/06-17 10:14

Tidligere PET-chef: Festivaler evakueres hurtigereTidligere PET-chef: Festivaler evakueres hurtigere

I Tyskland er en stor musikfestival med omkring 90.000 gæster blevet evakueret på grund af trussel om terror.

storybild

Festivalarrangør Marek Lieberberg meddeler til gæsterne ved festivalen Rock am Ring i Tyskland, at festivalen skal evakueres på grund af en terrortrussel. (Billede: Scanpix/Thomas Frey)

Der skal mindre til, før der trykkes på knappen til at sætte gang i en evakuering.

Det mener tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen, efter at en stor rockfestival i Tyskland fredag blev afbrudt på grund af en terrortrussel.

Han ser en klar sammenhæng med angrebet mod en koncert i Manchester, der fandt sted i maj.

- Hvis jeg skal vurdere på det, så vil man hurtigere end før gå ind og tage stilling til en evakuering, siger han.

Samtidig er hans vurdering, at der fremover vil blive udvist særlig stor varsomhed over for festivaler og andre festlige begivenheder.

- Vi kommer ikke udenom, at det, der skete i Manchester, selvfølgelig har gjort indtryk på en sådan måde, at man nu har en fornemmelse af, at der gås mod de blødeste mål, siger han.

- Der hvor der er fest og farver, hvor mange unge mennesker er samlet, det er der, hvor man desværre ser, at de sætter ind.

Angrebet i Manchester var rettet mod en koncert med det amerikanske popidol Ariana Grande.

Her var 21.000 mennesker samlet for at feste, mange af dem var unge og børn.

Siden er der derfor kommet særligt fokus på arrangørers ansvar i forhold til at beskytte deres festglade gæster, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen.

- Manchester vil være en løftet pegefinger i forhold til de store arrangementer, som finder sted i løbet af sommeren, siger han.

- Man appellerer direkte til, at de ansvarlige er særlig opmærksomme både i forhold til den forebyggende sikkerhed, men også i forhold til overhængende farer.

Det er den tyske musikfestival Rock am Ring, der måtte stoppe samme aften, som den blev sat i gang.

Festivalen har i gennemsnit omkring 90.000 gæster. Dermed er den på samme størrelse som den danske Roskilde Festival.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx