Af Ritzau - 26/12-16 10:58; Opdateret: 26/12-16 12:44

Tyrkiet masseanholder personer for militante forbindelserTyrkiet masseanholder personer for militante forbindelser

I løbet af sidste uge er 1682 personer blevet tilbageholdt i Tyrkiet for relationer til IS og eksil-prædikant.

storybild

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har slået hårdt ned på personer, der menes at være tilhængere af prædikanten Fethullah Gülen. Også folk med tråde til kurdiske bevægelser og Islamisk Stat er i de tyrkiske myndigheders kikkert. Arkivfoto (Billede: Scanpix/Kayhan Ozer)

Politiet i Tyrkiet har haft håndjernene fremme adskillige gange i løbet af den seneste uge.

I alt 1682 mennesker er blevet tilbageholdt og afhørt. 516 af dem er blevet anholdt. De er mistænkt for at have relationer til det, de tyrkiske myndigheder definerer som militante bevægelser.

Langt størstedelen af de anholdte er blevet afhørt om deres forbindelser til prædikanten Fethullah Gülen. Ifølge præsident Recep Tayyip Erdogan har Gülen trukket i trådene i forbindelse med det mislykkede militærkup tidligere i år.

Samlet blev 1096 personer tilbageholdt for deres Gülen-relation. Af dem er 426 mennesker anholdt.

Yderligere blev 508 personer hentet af politiet for at have forbindelse til kurdiske bevægelser. 78 mennesker blev i løbet af ugen afhørt for relationer til Islamisk Stat (IS).

Tallene stammer fra det tyrkiske indenrigsministerium. De er blevet kategoriseret under regeringens "krig mod terror", skriver nyhedsbureauet dpa.

Ugen forinden blev omkring 1000 mennesker tilbageholdt. Dermed har de tyrkiske myndigheder haft fat i 2700 personer i løbet af to uger.

For knap to uger siden oplyste den tyrkiske præsident, at flere end 40.000 mennesker formelt er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af det militære kupforsøg i Tyrkiet i juli.

- Over 100.000 er blevet afskediget eller suspenderet fra stillinger i den offentlige sektor, i hæren og i retsvæsnet, meddelte Erdogan videre.

Kupforsøget i juli blev stoppet i løbet af få timer. Men regeringen har siden gennemført en stor udrensning blandt offentligt ansatte, embedsmænd, militærfolk, politifolk og ansatte ved domstolene.

Fjenden er ifølge Erdogan prædikanten Fethullah Gülen og hans tilhængere.

Gülen bor i USA og har grundlagt den såkaldte Hizmet-bevægelse

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx