08/05-18 10:26

Frankrig: Atomaftalen bidrager til stabiliseringFrankrig: Atomaftalen bidrager til stabilisering

Præsident Hassan Rouhani siger, at Iran vil klare sig selv, uanset om landet er underlagt sanktioner eller ej.

storybild

- Uanset om vi er underlagt sanktioner eller ej, så vil vi klare os selv. Det er meget vigtigt for hele Irans udvikling, siger Irans præsident, Hassan Rouhani. Reuters/Danish Siddiqui

Paris. Frankrigs forsvarsminister, Florence Parly, siger, at atomaftalen med Iran ikke er perfekt. Men han påpeger, at den har medført en suspendering af landets militære atomprogram, og at iranerne respekterer aftalen.

- Denne aftale bidrager til fred og stabilisering i en urohærget region, siger Parly til radiostationen RTL.

Samtidig siger Irans præsident, Hassan Rouhani, at hans land ønsker konstruktive relationer til omverdenen, og at Iran vil fortsætte den nuværende udvikling trods mulige sanktioner.

- Uanset om vi er underlagt sanktioner eller ej, så vil vi klare os selv. Det er meget vigtigt for hele Irans udvikling, siger Rouhani på et møde med repræsentanter for Irans olieindustri.

Irans centralbank siger i en erklæring, at "den iranske økonomi vil ikke blive påvirket, hvis USA træder ud af atomaftalen".

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil tirsdag klokken 20.00 dansk tid offentliggøre, hvad han vil stille op med atomaftalen med Iran.

Det skriver præsidenten på Twitter.

- Jeg vil annoncere min beslutning om Iran-aftalen i morgen fra Det Hvide Hus klokken 14.00 (lokal tid, red.), skriver han i sit opslag.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland har gjort det klart, at de vil fastholde atomaftalen fra 2015 med Iran. Det gælder, uanset om USA beslutter at bryde ud af aftalen.

- Tyskland ser ikke nogen grund til at opgive atomaftalen, som er indgået mellem Iran og seks lande. Vi vil gøre alt, hvad der er muligt, for at fastholde den, sagde den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, mandag.

- Vi frygter en eskalerende krise, hvis aftalen opgives, pointerer han.

Iran har underskrevet aftalen sammen med USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Rusland og Kina.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrede også præsident Trump til at blive i aftalen, da han besøgte den amerikanske præsident i sidste måned.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Unge hærger børnehaver: 'Det gør både...
bt.dk
Yahya Hassan afbryder live-tv under...
bt.dk
Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx