Af - 04/09-13 18:57

Familie fandt guldskat i millionklassenFamilie fandt guldskat i millionklassen

Der blev jublet til den helt store guldmedalje, da en amerikansk familie i weekenden gjorde et bemærkelsesværdigt fund.

storybild

Familien har lagt dette billede af skatten op på Facebook. (Billede: Facebook)

Der var jackpot for en amerikansk familie af skattejægere, der ud for Floridas kyst ved byen Fort Pierce stødte på en stor skat med guldkæder og guldmønter.

Fundet skete i denne weekend og menes at være omkring $300.000 værd - 1,7 millioner danske kroner.

- Det er som afslutningen på en drøm, siger Rick Schmitt efter fundet til orlandosentinel.com.

LÆS OGSÅ: 48 guldmønter er en formue værd

Schmitt-familien - støttet af dykker og ven Dale Zeak - siger, at man har fundet næsten 20 meter guldkæde, fem guldmønter og en guldring.

Brent Brisben, der er medejer af virksomheden, der ejer rettighederne til at dykke efter skatte i området, siger:

- At være det første menneske til at røre et artefakt i 300 år er ubeskriveligt. Genstandene var der 150 år før borgerkrigen. Det er virkelig bemærkelsesværdigt at kunne bringe denne skat tilbage.

Familien Schmitt har længe ledt efter historiske skatte i området, og det har langt fra altid været en succes, afslører datteren Hillary Schmitt.

LÆS OGSÅ: Historisk stor skat bjærget fra skibsvrag

- Vi tilhører verdenseliten, når det gælder genbrug, siger hun med et grin.

Guldskatten, som familien fandt, stammer fra et spansk skib, der blev overmandet af en orkan den 30. juli 1715. Flere end 1000 mennesker mistede livet, og 11 skibe gik til bunds.
Staten tager 20 procent af familiens fund, mens resten deles med Brent Brisben.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx