Af Julie Laurs Bundgaard - 01/01-18 15:35

Mangemillionær Richard Cousins, hans forlovede og tre børn dræbt i ulykke i Australien Mangemillionær Richard Cousins, hans forlovede og tre børn dræbt i ulykke i Australien

Tragedien kostede i alt seks mennesker livet.

storybild

58-årige Richard Cousins var chef for det store britiske cateringsselskab, Compass Group. Foto: Compass Group

Mangemillionæren Richard Cousins har mistet livet i et flystyrt nord for Sydney. Også hans to sønner på henholdsvis 23 og 25 år, hans 48-årige forlovede og hendes 11-årige datter omkom i ulykken.

Det skriver Telegraph.

Foruden familien på fem mistede også den 44-årige erfarne pilot Gareth Morgan livet i ulykken.

Den britiske familie nød en ferie i Australien, efter Richard Cousins, som var en velanset chef i den britiske catering-gigant Compass, i september offentliggjorde, at han ville gå på pension efter mere end 10 år som overhoved i virksomheden.

Ulykken skete nytårsdag, efter familien havde spist frokost på den eksklusive restaurant 'Cottage Point Inn', som ligger nord for Sydney. Et vandfly skulle bringe dem til Rose Bay i New South Wales, men de nåede aldrig frem.

Politiet er lige nu ved bjærge det vandfly, der søndag styrede i Hawkesbury River - en ulykke der kostede seks mennesker livet. Foto: Scanpix (Billede: STRINGER)

Politiet er gang med at efterforske, hvad der var årsag til ulykken, men det kan tage adskillige dage, inden flyvraget er hentet op fra Hawkesbury River.

»Disse mennesker var kommet for at holde ferie i en af de smukkeste dele af verden, og at det sker et sted som her er tragisk. Vi er lige nu ved at efterforske, hvad der var skyld i styrtet,« har Mark Hutchings fra politiet i New South Wales udtalt på et pressemøde.

Han oplyste desuden, at det endnu ikke står klart, om man forsøgte at foretage et mayday-opkald, samt at man på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om flyets vedligeholdelse.

Vidner har forklaret, at vandflyet tog et pludselig højresving, før det styrtede det i vandet omkring klokken 15.10 lokal tid.

Det var et vandfly som dette i modellen DHC-2 Beaver, som skulle fragte familien fra deres nytårs-frokost på Cottage Point Inn og til Rose Bay. Foto: Scanpix (Billede: David Oates)

Harvard Business Review rangerede for nyligt Richard Cousins som nummer 11 på listen over administrerende direktører i verden, der har skabt bedst resultater.

Paul Walsh som er bestyrelsesformand for Compass udtaler i et mindeord på firmaets hjemmeside, at hele virksomheden er dybt chokerede over den frygtelige hændelse.

»Det har været et stort privilegium at kende Richard personligt og arbejde sammen med ham de seneste år. Richard var kendt og respekteret for sin store medmenneskelighed og hans ligefremme tilgang, der forvandlede Compass til en af Storbritanniens førende virksomheder.«

Sydney Seaplanes, som ejer vandflyet, der styrtede i floden, er kendt for deres sceniske flyveture til Cottage Inn, som er populære blandt turister og kendte. Blandt andet Pippa Middleton, tv-værten Jeremy Clarkson og sangerne Ed Sheeran og Ronan Keating er på listen over tidligere passagerer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Hollywood-skuespillerinde bekræfter:...
bt.dk
'OK18 handler om noget HELT andet end...
bt.dk
Nærmest alle bloggere reklamerer lige...
bt.dk
Danske virksomheder satser stort på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx