Af Bo Poulsen - 31/08-17 19:07; Opdateret: 31/08-17 19:41

Skrækfund på Norges største spa: Dødelig sygdom og sædSkrækfund på Norges største spa: Dødelig sygdom og sæd

Fire norske spa-centre blev undersøgt af den norske tv-kanal TV 2 Norge. Her gjorde man en række opsigtsvækkende fund.

storybild

Arkivfoto.

I to ud af de fire spa-centre fandt man bakterien Legionella pneumophila, som forårsager legionærsygdom - en potentiel dødelig lungebetændelse. Fundet af bakterien gjorde man i boblebade hos The Well, Nordens største spa, og Norefjell ski og spa.

Det skriver TV 2 Norge.

Ifølge mediet er legionellabakterien specielt farlig, når den findes i boblebad. Indånding af vanddampene kan alene være med til at smitte dig.

»Det kan i værste fald være dødeligt,« siger Egil Lingaas fra Oslo Universitetshospital, der arbejder med farlige smitsomme sygdomme.

Derudover fandt journalisterne høje bakterieværdier i omklædningsrummene. I Norefjell ski og spa var den også gal i det største bassin. Her kunne man registrere bakterietal, der var 30 gange højere end grænseværdierne. Det kan resultere i maveonde, hudinfektioner og udslæt.

Og i den mere kuriøse ende fandt man sædrester i en sauna hos The Well.

Mediet oplyser, at de foretog alle deres prøver tidligt på dagen, så der var så rent som muligt i spa-centrene.

Alle centrene beklager de kummerlige forhold, og de har renset bassiner, boblebade, omklædningsrum og sauna. Derudover vil flere af spa-centrene se på deres rengøringsprocedure, så man kan undgå lignende i fremtiden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx