Af - 21/03-17 17:25

Senator med kryptisk udtalelse: Er Trump færdig som præsident?Senator med kryptisk udtalelse: Er Trump færdig som præsident?

Spekulationerne om Donald Trumps fremtid tager til, efter en af USA's senatorer er kommet med en opsigtsvækkende udtalelse.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet: USA's præsident, Donald Trump.

Donald Trump kommer til at stoppe som præsident i USA før tid.

Og han kommer kun til at kunne takke sig selv for, at han bliver den første præsident siden Richard Nixon, der afleverer nøglerne til Det Hvide Hus, før embedsperioden er udløbet.

LÆS OGSÅ: Trump vs. verden: Her er præsidentens største svinere

Sådan lyder en opsigtvækkende forudsigelse fra den amerikanske seniorsenator for Californien, den 83-årige Dianne Feinstein, som har været senator siden 1992.

Dianne Feinstein var ifølge den britiske avis The Independent på gaden i Los Angeles tirsdag, hvor hun lod sig interviewe. Til stede var en gruppe anti-Trump-demonstranter, som krævede seniorsenatorens svar på, hvorfor Kongressen ikke gjorde mere for at få Donald Trump ud af Det Ovale Kontor.

Præsidentens afgang skulle ifølge demonstranterne ske i kølvandet på Trumps vilde påstand om, at Obama aflyttede ham under valgkampen og oplysningerne om, at Putin og hans styre hjalp Trump ind i Det Hvide Hus.

LÆS OGSÅ: Trump ydmyget totalt: 'Han er ikke klog nok til at være præsident'

Til demonstranterne svarede Dianne Feinstein ifølge The Independent:

- Vi har en masse mennesker til at kigge på det her. Jeg tror, at han selv kommer til at sørge for, at han ryger ud, lød det kryptisk fra den demokratiske senator.

Ifølge The Independents observationer kunne man se samtidig på Dianne Feinstein, at hun vidste mere, end hun sagde til de tilstedeværende. Seniorsenatoren nægtede dog at uddybe sin opsigtsvækkende udmelding yderligere og ville heller ikke svare på, om Kongressen har nok på Trump til en eventuel rigsretssag.

LÆS OGSÅ: Ivanka Trump får regeringskontor og adgang til hemmeligheder

Trumps vildeste stormvejr
Dianne Feinsteins udtalelser kommer på en tirsdag, der for Trump næppe går over i historien som den mest mindeværdige.

På den anden side af Atlanten står de politiske kommentatorer nemlig i kø for at slagte ham efter mandagens høring i Kongressen, hvor Trump led flere store nederlag i det, der er blevet kaldt hans politiske livs værste stormvejr.

Først og fremmest slog FBI's direktør James Comey fast, at der ikke var skyggen af bevis for, at Barack Obama skulle have aflyttet ham under valgkampen. Derudover oplyste FBI-direktøren, at Ruslands præsident Vladimir Putin og hans styre bevidst forsøgte at hjælpe Trump med at slå Hillary Clinton i kampen om præsidentposten.

LÆS OGSÅ: FBI afviser at have aflyttet Donald Trump

Efterretningstjenesten vil nu undersøge, om Trump-lejren hjalp russerne i den forbindelse.

Trump eller hans folk har endnu ikke reageret på Dianne Feinsteins udtalelser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx