Af Ritzau - 05/04-17 14:00; Opdateret: 05/04-17 14:57

Danske Geranium er kåret som verdens 19. bedste restaurantDanske Geranium er kåret som verdens 19. bedste restaurant

Titlen som verdens bedste restaurant går til Eleven Madison Park i USA. Danmark har to spisesteder i top-50.

storybild

Geranium er den 19. bedste restaurant i hele verden. Her kok og medejer Rasmus Kofoed. (Billede: Scanpix/Søren Bidstrup)

Der er to danske restauranter på listen over verdens 50 bedste.

Det står klart, efter at listen over verdens bedste spisesteder, World's 50 Best Restaurant, er blevet afsløret.

Med både "buona sera", "g'day" og "godaften" blev der budt velkommen til de mange fremmødte i Royal Exhibition Building i den australske by Melbourne.

Den bedste danske restaurant er Geranium, der indtager 19.-pladsen. Danmarks eneste trestjernede michelinrestaurant blev placeret som nummer 28 sidste år.

Også Relæ er igen i år at finde på listen. Denne gang er restauranten rykket en enkelt plads frem til nummer 39.

Flere end 1040 ledende skikkelser inden for den internationale restaurationsbranche har stemt verden over.

Gruppen består af en tredjedel kokke, en tredjedel madskribenter og en tredjedel gastronomer og feinschmeckere.

Titlen som verdens bedste restaurant går til Eleven Madison Park, der ligger i den amerikanske storby New York.

På andenpladsen er sidste års vinder Osteria Francescana fra Italien, mens spanske El Celler de Can Roca ligger nummer tre.

- Samtlige 50 restauranter repræsenterer de absolut bedste oplevelser og talent.

- Vi lykønsker hver og en sammen med alle de individuelle prisvindere for deres bemærkelsesværdige præstationer, innovation og kreative passion, siger listeredaktør William Drew i en pressemeddelelse.

Sidste år kom tre danske restauranter på listen. Noma, der fik førstepladen i 2010, 2011, 2012 og 2014, landede på en femteplads. Noma var ikke med denne gang, da restauranten er lukket, men åbner i 2017 med et helt nyt koncept.

Geranium blev sidste år placeret som nummer 28, mens Relæ var nummer 40 med titlen som mest bæredygtige restaurant.

Den titel har Relæ dog mistet i år til fordel for Septime, der ligger i den franske hovedstad, Paris.

Netop Frankrig dominerer sammen med Spanien og USA top-50 med flest restauranter. Hvert land kan prale med seks på listen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx