Af Niels Pedersen - 31/03-18 10:41

Pippa Middletons svigerfar anholdt og sigtet for voldtægter af børnPippa Middletons svigerfar anholdt og sigtet for voldtægter af børn

Torsdag blev den britiske mangemillionær David Matthews stillet for en dommer i Paris, sigtet for at have begået to seksuelle overgreb mod en mindreårig. Han nægter sig skyldig.

storybild

Peppa Middletons svigerfar, David Matthews er blevet anholdt af det franske politi. (Billede: JUSTIN TALLIS)

Det skriver flere engelske medier, herunder The Telegraph og The Sun.

Når historien rammer forsiderne i Storbritannien skyldes det ikke mindst at 74-årige Matthews er svigerfar til Pippa Middleton - hertuginde Kates lillesøster.

David Matthews blev anholdt af politiet i Paris-Orly-lufthavnen i tirsdags og er senere blevet afhørt i forbindelse med en sag, som daterer sig tilbage til 1998 og 1999. Ifølge en anmeldelse fra 2017 skulle Matthews i to tilfælde have voldtaget en mindreårig; først på den franskejede caribiske ø Saint Barthélemy og derefter i Paris.

Det er ifølge det franske nyhedsbureau AFP ikke offeret selv, men en person 'med myndighed over offeret', som har anmeldt de påståede overgreb til politiet.

David Matthews, som er mangemillionær og blandt andet ejer luksushotellet Eden Rock Hotel på netop Saint Barthélemy, blev efter 48 timers varetægtsfængsling stillet for en dommer torsdag, og her blev det besluttet at rejse sigtelse mod ham i sagen.

»Efter anholdelsen åbnede den offentlige anklagemyndighed i Paris en juridisk efterforskning, som blev ledet af undersøgelsesdommeren, som sigtede ham for voldtægt mod en mindreårig kvinde,« siger en talsperson ved retten i Paris til The Telegraph.

Efterfølgende er David Matthews blevet løsladt mod kaution. Han nægter sig skyldig i sigtelsen.

De sidste 20 år har han levet på Saint Barthélemy med sin kone Jane. Det var på Eden Rock Hotel at 34-årige Pippa Middleton første gang mødte David Matthews søn James tilbage i 2006. Otte år senere blev de kærester, og siden har luksushotellet på den caribiske ø været et af familien Middletons foretrukne feriedestinationer. Også hertuginde Kate har ifølg The Sun besøgt hotellet.

Hertuginde Kate er gift med nummer to i den engelske tronfølge, prins William i 2011. Det var i forbindelse med det royale bryllyp i Westminster Abbey i London at søsteren Pippa blev verdenskendt, fordi hun som brudepige tiltvang sig ikke så lidt opmærksomhed ved at troppe op i en meget kropsnær Sarah Burton-kjole.

Pippa Middleton og James Matthews blev gift sidste år.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tvivl om FCK-mål: Nu bliver målscorer...
bt.dk
Nu bekræfter han: Hitsanger er...
bt.dk
Fie Laursen afslører snyd i populært...
bt.dk
Usædvanligt vejr under opsejling:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx