Af Steffen Gronemann - 12/06-17 08:59

Midt i tvillingerygterne: Først gjorde Ronaldo det – nu følger hans søn tropMidt i tvillingerygterne: Først gjorde Ronaldo det – nu følger hans søn trop

Efter Champions League-triumfen med Real Madrid i sidste weekend overraskede Cristiano Ronaldo mange af sin fans med en ny frisure: Det berømte pomadegarn havde han fået barberet helt ned i en militærinspireret frisure.

storybild

Foto: STEFAN WERMUTH

Nu følger Ronaldos søn, seks-årige Cristiano jr., trop med en nøjagtig kopi af sin fars frisure – komplet med samme indbarberede ’fartstribe’ ved venstre tinding.

Det kan man se på Ronaldos Instagram-profil, hvor superstjernen har lagt et billede op til sine 104 millioner følgere af far og søn i bar overkrop og kun iført badeshorts.

Forbes: Ronaldo er bedst betalte atlet i verden
Forbes: Ronaldo er bedst betalte atlet i verden

Tidligere i dag lagde Ronaldo et billede op fra det, der ligner den samme terrasse med pool, hvor han står knivskarpt: I korte badeshorts, solbrun, med spændte muskler og solbriller på.

- Bare slap af og nyd udsigten, skriver Ronaldo i vanlig ydmyg stil til det billede.

De to Instagram-opdateringer kommer dagen efter, at rygterne om at Ronaldo har fået tvillinger tog fart.

Alle griner af Nike-reklame med Ronaldo: Kan du se hvorfor?
Alle griner af Nike-reklame med Ronaldo: Kan du se hvorfor?

Ifølge den portugisiske tv-station SIC er Ronaldo blevet far til et sæt tvillinger. Moren er ukendt for offentligheden.

De to børn, en dreng og en pige ved navn Mateo og Eva, blev født i torsdags, lyder det fra den portugisiske tv-station:

- Mateo og Eva er Cristiano Ronaldos tvillingers navne. Drengen og pigen var født af en rugemor. Det er en hemmelighed, som Cristiano Ronaldo endnu ikke har afsløret for resten af verden.

Hverken Ronaldo selv eller hans agent eller pr-folk har bekræftet nyheden, som går verden rundt i disse dage.

Tilbage i marts florerede der en historie i de internationale medier, om at Ronaldo ’ventede’ tvillinger. Dengang forlød det, at moren skulle være en rugemor fra USA.

Ronaldo blev far for første gang til sønnen Cristiano i juli 2010. Hverken Real Madrid-stjernen selv eller hans familie har afsløret, hvem moren til Cristiano jr er. Tidligere har det været peget på, at hun også skulle være en kvinde fra USA.

Ronaldo har i de senest måneder officielt været i et forhold med den 23-årige spanske skønhed Georgina Rodriguez.

LÆS OGSÅ: Nettet går amok over Ronaldos nye look: 'Hvad fanden er det?'

LÆS OGSÅ: Ronaldo om historisk CL-sejr: Det er fantastisk

LÆS OGSÅ: FAKTA: Sådan er det gået i de seneste fem CL-finaler

LÆS OGSÅ: Real Madrid triumferer og genvinder Champions League

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx