Af Ritzau - 28/12-16 09:56

Japansk minister besøger omstridt krigsmonumentJapansk minister besøger omstridt krigsmonument

Tidspunktet var helt tilfældigt, siger politiker om omstridt besøg ved monument på historisk Pearl Harbordag.

storybild

Et medlem af Japans regering har vakt opsigt ved at besøge et omstridt krigsmonument i Tokyo, mens den japanske premierminister, Shinzo Abe, foretog et symbolladet forsoningsbesøg på Pearl Harbor. (Billede: Scanpix/Kazuhiro Nogi)

Et medlem af Japans regering har vakt opsigt ved at besøge et omstridt krigsmonument i Tokyo.

Besøget skete, mens den japanske premierminister, Shinzo Abe, foretog et stærkt symbolladet forsoningsbesøg på Pearl Harbor.

Den japanske minister Masahiro Imamura besøgte det omstridte Yasukuni- monument onsdag.

Den statslige tv-station NHK viste optagelser af Imamura, da han stod bøjet ved monumentet.

- Tidspunktet var helt tilfældigt, siger den japanske politiker om sit besøg ved monumentet.

Monumentet skaber igen og igen skaber store problemer for Japans regering, da krigsforbrydere ligger begravet ved Yasukuni.

Det shinto-religiøse mindesmærke er rejst til ære for millioner af faldne japanske soldater.

Men monumentet er også rejst som en hyldes til militære og politiske skikkelser, der er gået ned i historien som krigsforbrydere.

Hver gang medlemmer af Japans regering besøger parken bliver det bemærket og kommenteret i Kina og Sydkorea.

Begge lande var ofre for Japans aggressive angrebskrige i den første halvdel af det 20.-århundrede.

Blandt de mænd, der står på hæderslisten ved monumentet, er ifølge BBC general Hideki Tojo. Generalen godkendte angrebet på Pearl Harbor i 1941.

En række lande i Aisen har kaldt Japans beklagelser over landets aggressioner før og under verdenskrigen for ikkeundskyldninger.

Imamuras besøg i den omstridte park skete få timer efter Abe sammen med præsident Barack Obama mindedes de mere 2400 amerikanere, som blev ofre for Japans overraskelsesangreb den 7. december 1941.

Angrebet trak USA ind i verdenskrigen.

Abe har undladt at besøge Yasukuni i lang tid for at undgå en opblussen af stridighederne omkring Japans handlinger under Anden Verdenskrig.

Han er kendt som en standhaftig konservativ, som ønsker at styrke det japanske militær

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx