01/12-17 02:42; Opdateret: 01/12-17 05:09

Sydkorea: Nordkorea mangler bevis for atombombe-teknologiSydkorea: Nordkorea mangler bevis for atombombe-teknologi

Der er intet bevis for, at Nordkorea besidder den teknologi, der skal til for at affyre en atombombe.

storybild

Folk i Pyongyang jubler, efter at det seneste nordkoreanske missil er blevet affyret med succes. Scanpix/Kcna

Seoul. Sydkoreas forsvarsministerium bekræfter, at det seneste missil, som Nordkorea har affyret, er en ny type interkontinentalt ballistisk missil, der har en potentiel rækkevidde på over 13.000 kilometer.

Der er dog stadig intet bevis for, at Nordkorea besidder den komplicerede teknologi, der skal til for at affyre en fuldt armeret atombombe, oplyser ministeriet.

Der er blandt andet intet bevis for, at Nordkorea har teknologien til at aktivere sprænghovedet eller til at styre missilet i fasen, før det rammer sit mål.

Der er cirka 11.000 kilometer fra den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, til USA's hovedstad, Washington, på den amerikanske østkyst.

Dermed vil Nordkoreas seneste missil, der er af typen Hwasong 15, kunne ramme mål over alt på det amerikanske fastland.

Kort efter affyringen sagde eksperter, at missilet efter alt at dømme ville kunne flyve længere end de 950 kilometer, som det nåede, før det styrtede i vandet, hvis affyringsrampen var mindre stejl.

Ifølge Nordkorea nåede missilet en højde på 4475 kilometer. Det fløj de 950 kilometer på 53 minutter, inden det ramte et mål i vandet.

Affyringen var Nordkoreas første siden 15. september. Den er efterfølgende blevet fordømt af en række statsledere.

Fra det nordkoreanske styre har det lydt, at onsdagens missiltest var "et gennembrud".

Landets leder, Kim Jong-un sagde videre, at landet "endelig har opfyldt den store, historiske mission om at blive en atommagt".

Sydkoreas forsvarsminister siger, at Kim Jong-un agerer "meget beregnende og smart".

- Han ændrede affyringstidspunktet, retningen og distancen for at vise, at han har dette magtfulde våben. Han vil sikkert lave en storslået erklæring i sin nytårstale, hvor han siger, at Nordkorea har fuldført sit våbenprogram, siger forsvarsminister Song Young-moo.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx