Af - 05/12-16 14:58; Opdateret: 05/12-16 19:34

Tankevækkende video: Kan du se, hvornår han bliver skoleskyderTankevækkende video: Kan du se, hvornår han bliver skoleskyder

Forældre til ofrene for det mest dødelige skoleskyderi står bag en stærk besked om oversete teenagere, der bliver til mordere.

Se den skræmmende video i toppen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Forældrene til børn, der blev dræbt på en amerikansk skole sætter i en ny, stærk video fokus på børn, der skyder deres skolekammerater. Videoen er blevet set på de sociale mediere mere end 15 millioner gange på tre dage.

Det sker i den korte video 'Evan,' hvor man følger det, man ved første øjekast kunne tro blot er en sød kærlighedshistorie, hvor en romance blomstrer imellem to teenagere. Til sidst i videoen afsløres det dog, at handlingen gemmer på noget helt andet, end en sukkersød historie om forelskede unge mennesker.

Teenager mistænkes for drab på sin far inden skoleskyderi
Teenager mistænkes for drab på sin far inden skoleskyderi

Videoen handler i virkeligheden om de signaler som unge sender ud, men som mange ikke lægger mærke til i hverdagen.

Se selv videoen i toppen af artiklen og se om du selv lægger mærke til tegnene.

Bag oplysningsvideoen står organisationen Sandy Hook Promise, der blandt andet tæller flere af forældrene til de 20 små børn, der blev dræbt d. 14. december 2012 af den 20-årige Adam Lanza på skolen Sandy Hook i New Town i staten Connecticut.

Nyt skoleskyderi i USA: Pige skød en anden pige og dræbte sig selv
Nyt skoleskyderi i USA: Pige skød en anden pige og dræbte sig selv

Gerningsmanden skød til sidst sig selv, men undervejs havde han dræbt 20 børn i alderen seks og syv år, samt seks ansatte på skolen med sin semiautomatiske riffel. Dertil havde gerningsmanden dræbt sin mor inden han kørte til skolen.

Hændelsen var det skoleskyderi i USA, der har krævet flest dødsofre, og det tredjedødeligste skoleskyderi udført af en enkelt person i De Forenede Staters historie.

52-årig får straksdom for at true med skoleskyderi
52-årig får straksdom for at true med skoleskyderi

Nu forsøger Sandy Hook Promise at sætte fokus på de besværede unge, der bliver mobbet i dagligdagen og kan føle sig drevet til at blive gerningsmændene til en af de skoleskyderier, der var 64 af i 2015.

I videoen kan man for eksempel se en ung mand, der bliver mobbet af en gruppe. Det sker i baggrunden for det, man egentlig tror er den egentlige handling.

H/T: Foxnews.

LÆS OGSÅ: Universitetsskyderi i Californien forbindes til nyt drab

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx