11/04-18 15:34; Opdateret: 11/04-18 16:53

Republikansk leder genopstiller ikke ved midtvejsvalgRepublikansk leder genopstiller ikke ved midtvejsvalg

Paul Ryan, der er formand for Repræsentanternes Hus, søger ikke genvalg til efteråret, oplyser han.

storybild

Selv om han er leder af Repræsentanternes Hus, vil Paul Ryan ikke genvælges til to år mere. Derfor genopstiller han ikke, oplyser hans rådgiver. Scanpix/Nicholas Kamm

Washington, D.C.. Lederen af Repræsentanternes Hus i USA, Paul Ryan, vil ikke genopstille ved det kommende midtvejsvalg i USA til november.

Det fortæller Paul Ryan på et pressemøde.

- Det her (formandsposten, red.) er ikke et arbejde, man har for evigt. Man indser, at man har posten i blot et lille øjeblik i vores historie. Så man har bare at få det meste ud af det. Jeg fortryder intet overhovedet, siger han.

6. november skal alle medlemmer af Repræsentanternes Hus og lidt mere end en tredjedel af Senatet på valg. Vinderne af de forskellige valg træder ind i Kongressen i januar.

Paul Ryan har været medlem af Repræsentanternes Hus siden 1999 og har siden 2011 haft formandsposter for vigtige økonomiske udvalg i kammeret.

Han blev i 2015 formand for Repræsentanternes Hus efter partikollegaen John Boehner.

Før det var han i 2012 republikanernes vicepræsidentkandidat, da Mitt Romney forsøgte at slå den daværende demokratiske præsident, Barack Obama.

Ifølge netmediet Axios er Paul Ryans beslutning drevet af to hensyn. For det første har han fået sit hjertebarn - en skattereform - gennemført. For det andet er Paul Ryan ifølge Axios frustreret over at skulle samarbejde med præsident Donald Trump.

Præsidenten selv har i et opslag på Twitter takket Paul Ryan.

- Formand Paul Ryan er i sandhed en god mand, og selv om han ikke søger genvalg, vil han efterlade en arv af præstationer, som ingen skal sætte spørgsmålstegn ved. Vi er med dig Paul, skriver Donald Trump.

Formanden for Repræsentanternes Hus er nummer to i køen, hvis noget skulle ske med præsidenten. Nummer et i køen er vicepræsidenten, der formelt er formand for Senatet - Kongressens overhus.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter vanvittig målfest: Brøndby...
bt.dk
'Den store bagedyst': Dommer så noget...
bt.dk
Dansk forfatter fik et chok: Havde...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx