Af Maria Christine Madsen - 15/11-17 18:07

Drama på krydstogtskib: Mand blev smidt af, da han forsøgte at begå 'mytteri'Drama på krydstogtskib: Mand blev smidt af, da han forsøgte at begå 'mytteri'

Kaptajnens valg fik en passager til at sige fra!

storybild

ARKIVFOTO af krydstogtsskib fra Costa Cruises. (Billede: STR)

Det skulle have været en dejlig ferie om bord på et luksuriøst krydstogtskib. Men da kaptajnen valgte at aflyse to stop på ruten, valgte en passager angiveligt at begå 'mytteri' - og det endte med at få ham smidt af skibet.

Franske Alain Jan på 53 år var om bord på krydstogtskibet fra Costa Cruises med sin hustru, da det hele begyndte at gå galt.

Det skriver det engelske medie Telegraph.

Det var meningen, de skulle have været på cruise rundt om øerne Madagaskar, Maurice, Reunion og Seychellerne i Det Indiske Ocean, men to dage inde i rejsen meddelte skibets kaptajn, at man var nødt til at aflyse tre stop på Madagaskar, fordi der var udbrudt en pest-epidemi på øen.

Til at begynde med accepterede franskmanden, at det af sikkerhedsmæssige grunde var nødvendigt at holde sig fra de steder - også fordi, der var to andre stop på ruten, han så frem til i stedet.

Men dagen efter udviklede det sig.

De to andre stop på øen blev aflyst, ligesom kaptajnen oplyste, at man heller ikke ville gøre stop ved Mauritius.

Ifølge Telegraph har Alain Jan forklaret, at tingene blev værre, da passagerne kun blev lovet en erstatning på omkring 1.250 kroner, som de kunne bruge om bord på skibet.

Da Alain Jan og flere af de andre vrede passagerer ikke følte, de fik en ordentlig forklaring fra besætningen om bord, besluttede de sig om aftenen for at organisere en protest i en af restauranterne.

»Der var omkring 60 af os, som bankede vores knyttede næver ned i bordene for at gøre de andre passagerer opmærksomme på dette svindelnummer,« siger franskmanden ifølge det engelske medie.

Da kaptajnen angiveligt nægtede at ændre kurs, begyndte Alain Jan og andre passagerer at planlægge endnu en protest i et teater på skibet, da det nærmede sig Seychellerne.

Det fik angiveligt kaptajnen til at kontakte det lokale politi, som kom om bord, og kaptajnen bad betjentene om at tage franskmanden og hans kone med sig.

Ifølge Alain Jan kom der dog noget godt ud af det.

»Jeg tilbragte to nætter på et hotel på Seychellerne med min kone, og så blev vi fløjet hjem - betalt af Costa. Det er sådan, jeg blev befriet fra det flydende fængsel,« siger han ifølge Telegraph til det franske medie Le Parisien.

I en udtalelse har Costa Cruise forklaret, at man har forståelse for den skuffelse, nogle af passagerne følte, men at man er nødt til at tage hensyn til sikkerheden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx