Af Webstud/AS - 15/08-17 21:52

Forsvaret: Her skal du holde dig langt væk med din droneForsvaret: Her skal du holde dig langt væk med din drone

Engang var det kun militæret, som havde adgang til dem, men i dag er droner blevet så udbredte blandt private hobbyister, at det er blevet en udfordring for Forsvaret.

storybild

Kaptajn og presseofficer Thomas Helbro Reimann.

Den 1. juli trådte Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen nye regler om droner i kraft. Det  kræver nu et såkaldt dronetegn, før man må starte propellerne, medmindre føreren har et erhvervsmæssigt formål og dronebevis.

I byområder er det slet ikke tilladt at flyve, men det lader til, at mange droneejere ikke er opmærksomme på reglerne. Hvad sker der egentlig, hvis man bryder reglerne? Det har vi spurgt Kaptajn og presseofficer Thomas Helbro Reimann om.

- I de tilfælde, hvor vi finder en dronefører, der ulovligt har fløjet over en militær installation, kan vi konstatere, at de IKKE kender til reglerne for flyvning med droner. De ved ikke, at man skal have et erhvervsbevis, hvis man skal flyve i byer, fortæller han.

LÆS OGSÅ: USA-støtte brugte over 20 millioner på at skyde drone ned - til 1000 kroner

- Når vi erkender en drone i nærheden eller over et militært anlæg, forsøger vi at finde droneføreren. Hvis vi finder føreren, så overgår sagen til politiet, idet personen har overtrådt loven vedrørende flyvning med droner, og dermed er det en politisag.

Der er dog også folk, som ikke forstår, hvorfor reglerne omkring droner skærpes. Hvad er det helt præcist, man ikke må se?

- Som udgangspunkt er det vigtigt at forstå, at de militære anlæg bruges til at uddanne vores enheder til de opgaver, enhederne skal løse.

- Ved at flyve en drone ind over et militært anlæg, kan det være muligt at filme, hvorledes vi agter at løse denne opgave og dermed vil det være nemmere at finde svagheden i vores måde at løse opgaven på.

Samtidig med at Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen vedtog nye regler på området, skete det også på den anden side af Atlanten. USAs forsvarsministerium udsendte nemlig en ny politik til amerikanske militærbaser om, at de nu har tilladelse til at skyde private og kommercielle droner ned, hvis de vurderes som en trussel. Men hvad gør man egentlig herhjemme?

- Den stigende overtrædelse af loven vedrørende droneflyvning, har fået Forsvaret til at se på, hvorledes man kan forholde sig til droner over militære anlæg. Det er stadig for tidligt at sige noget om, hvilke forholdsregler det danske forsvar får.

- At man nu i USA tager skridtet med at skyde droner ned, skal også ses i lyset af den mulige brug af droner som våben. Islamisk Stat har benyttet sig af små droner med sprængstof under krigen i Syrien og Irak.

LÆS OGSÅ: Mand med drone fanger sin kone gennem 18 år i at være utro

Her ses ISIS' hjemmebyggede droner med improviserede sprængladninger.

Kaptajnen har en opfordring til de danske droneejere:

- Det er rigtigt vigtigt for Den Kongelige Livgarde at understrege, at de kongelige slotte og palæer med tilhørende parker ligeledes har en sikkerhedsafstand på 150 meter, siger Thomas Helbro Reimann og tilføjer, at der så sent som i søndags var en episode på Kastellet i København, hvor en drone blev inddraget af politiet og føreren fik en bøde.

- Loven er ganske klar: Vil man flyve med en drone i byen, så skal man have et erhvervsmæssigt dronebevis. Har man købt en drone til hobbybrug, så foregår det ikke i byerne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx