Af Ritzau - 21/06-17 16:16

Trumps svigersøn indleder fredsmission i MellemøstenTrumps svigersøn indleder fredsmission i Mellemøsten

Inden Jared Kushners ankomst til Mellemøsten tog Israel første spadestik til en ny bosættelse på Vestbredden.

storybild

Præsident Donald Trumps svigersøn og toprådgiver, Jared Kushner, ankom onsdag på sit første besøg i Mellemøsten i embeds medfør. (Billede: Scanpix/Nicholas Kamm /arkiv)

Præsident Donald Trumps svigersøn og toprådgiver, Jared Kushner, landede onsdag i Israel, hvor han indleder arbejdet på at få israelere og palæstinensere til at tale fred.

Hans første stop er hos familien til en israelsk politikvinde, der blev knivdræbt af en palæstinenser fredag.

Kushner skal i løbet af sit besøg mødes med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas.

Umiddelbart inden Kushners ankomst tog Israel første spadestik til en ny bosættelse, der skal bygges på Vestbredden.

Bosættelserne, som er i strid med folkeretten, er et af de punkter der skaber mest splid mellem israelere og palæstinensere under de hidtidige forhandlinger.

Det nye byggeri betegnes fra palæstinensisk side som en "eskalering", der truer fredsbestræbelserne.

Trump bad selv Netanyahu om at "holde lidt igen" med bosættelserne, da de to ledere mødtes i februar.

Tirsdag sagde Netanyahu, at "der aldrig har været og aldrig vil komme en regering, der er så god for bosættelserne som os".

Det er Jared Kushners første besøg i Mellemøsten i embeds medfør. Han har ikke udtalt sig til pressen forud for sit besøg.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx