29/03-14 10:04

Forsvar: FBI forsøgte at hverve Boston-bombemandForsvar: FBI forsøgte at hverve Boston-bombemand

Advokaterne for Dzhokhar Tsarnaev mener, at FBI bad hans medsammensvorne storebror om at blive informant.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Forsvaret for den yngste af de to bombemænd fra Boston Marathon siger, at FBI forsøgte at hverve hans bror, den i dag afdøde Tamerlan Tsarnaev.

Det amerikanske forbundspoliti skal ifølge forsvaret for Dzhokhar Tsarnaev, der i april sidste år dræbte tre og sårede 264 under marathonløbet i Boston, have ønsket at gøre storebroren Tamerlan til informant om tjetjenske og muslimske samfund.

USA blev advaret om mistænkt i bombeangreb i Boston
USA blev advaret om mistænkt i bombeangreb i Boston

Den i dag 20-årige Dzhokhar og hans 26-årige bror blev fundet af politiet efter en fire dage lang menneskejagt. Tamerlan døde efter en skudveksling med politiet, mens broren blev såret.

Han risikerer nu at blive idømt dødsstraf.

Fredag krævede advokaterne for den unge Dzhokhar alle oplysninger om den påståede kontakt mellem FBI og Tamerlan Tsarnaev fremlagt for domstolen.

- Vi søger denne information baseret på vores overbevisning om, at disse kontakter var blandt de begivenheder, der førte til Tamerlans handlinger i løbet af ugen omkring 15. april 2013, skriver advokaterne.

FBI stillede ifølge forsvarsadvokaterne spørgsmålstegn ved Tamerlans internetsøgninger og bad ham om at være informant og rapportere om de tjetjenske og muslimske samfund.

- Vi har grund til at tro, at Tamerlan fejlfortolkede FBI's besøg og diskussioner som pres, og at de udgjorde en stressfaktor, der øgede hans paranoia og angst, skriver advokaterne til retten.

Så hård skal Boston-bombemands straf være
Så hård skal Boston-bombemands straf være

I oktober sagde FBI i en erklæring, at "Tsarnaev-brødrene aldrig har været FBI-kilder, og at FBI heller ikke har forsøgt at hverve dem som kilder".

Forsvaret håber på at kunne redde Dzhokhar fra dødsstraf - hvis han bliver fundet skyldig - ved at hævde, at Tamerlan var den primære initiativtager bag angrebet.

Tsarnaev-brødrene boede omkring 10 år i Boston-området inden bombeangrebet. Deres etniske hjemland, Tjetjenien, er et overvejende muslimsk område, der gennem århundreder har været udsat for krig og undertrykkelse.


/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx