Af - 25/05-14 08:41

Ung jomfru-massemorder var søn af Hollywood-instruktørUng jomfru-massemorder var søn af Hollywood-instruktør

22-årige Elliot Rodger, der var søn af Hollywood-instruktør, knivdræbte tre mænd i en lejlighed, før han tog videre på sit drabstogt.

storybild

(Billede: YouTube)

Den 22-årige Elliot Rodger, der fredag gik amok med skydevåben i en amerikansk by og skød studerende, dræbte tre mænd inden sit drabstogt.

Før han gik ud i sin bil og skød på forbipasserende i byen Isla Vista i Californien, stak han således tre mænd ihjel med en kniv i sin lejlighed, skriver BBC.

Den lokale sherif Bill Brown siger, at myndighederne har fundet tre halvautomatiske håndvåben efter fredagens skyderi. Alle våben var købt på lovlig vis og registreret i den formodede gerningsmand Elliot Rodgers navn.

Den 22-årige mand blev fundet med et skud i hovedet i sin sorte BMW, og politiet formoder, at der er tale om selvmord.

13 personer blev desuden såret af skud under drabstogtet, rapporterer CNN. Syv er stadig indlagt, hvoraf to er hårdt kvæstet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet er ved at efterforske, hvad der førte til de seks drab i Isla Vista, hvor der bor mange college-studerende. Alle tre personer, som blev skudt på gaden, var studerende.

I en video, som gerningsmanden angiveligt har lagt på YouTube, klager han over ensomhed og afvisninger fra kvinder. Han siger også, at han planlægger at dræbe folk.

Efter Elliot Rodger er blevet identificeret som gerningsmanden, er hans familie stået frem.

Filminstruktør Peter Rodger, som nok mest kendt er for sin medvirken til produktionen af filmen 'The Hunger Games', er den 22-åriges far.

Familien er 'knust' og samarbejder med politiet, siger advokat Alan Shifman, ifølge BBC.

Elliot Roder skulle ifølge advokaten have Aspergers syndrom. Han havde svært ved at få venner, og havde brug for professionel hjælp, lyder diagnosen fra advokaten.

Forinden sit drabstogt lagde han en video op på Youtube, hvor han fortalte, at flere piger skulle dø, fordi de ikke havde været tiltrukket af ham.

- College er den tid, hvor alle prøver sig af med sex, sjov og fornøjelse. Men i de år har jeg måttet rådne op i ensomhed. Det er ikke fair. Pigerne har aldrig været tiltrukket af mig. Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke er tiltrukket af mig. Men jeg vil straffe jer for det.

LÆS OGSÅ: 22-årig jomfru myrder seks: Filmede forinden denne skræk-video

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx