Af Sine Bach Jakobsen - 05/11-17 18:23

Verdenskortet kan ændre sig drastisk: Disse steder risikerer helt at forsvindeVerdenskortet kan ændre sig drastisk: Disse steder risikerer helt at forsvinde

Global opvarmning kan føre til, at flere af verdens største byer forsvinder i fremtiden, advarer forskere.

storybild

Fire ud af fem asiatere vil blive ramt af oversvømmelser, hvis prognosen om en tre graders global opvarmning i 2100 holder stik. (Billede: STRINGER SHANGHAI)

Fire ud af fem asiater vil blive ramt af oversvømmelser, hvis FN's prognose om en tre graders global opvarmning holder stik. Det viser nye beregninger.

Indtil nu har målet ved blandt andet Paris-aftalen været at begrænse den globle opvarmning til to grader. Men det mål er langt fra at blive opfyldt. De seneste prognoser viser nemlig, at der nærmere bliver tale om en stigning på 3,2 grader i 2100, skriver The Guardian.

»Vi befinder os stadig i en situation, hvor vi ikke gøre tilstrækkeligt for at redde hunred af millioner mennesker fra en frygtelig fremtid,« siger leder af FN miljøprogram Erik Solheim til The Guardian forud for COP23 i Bonn.

275 millioner mennesker bor ifølge beregninger fra nonprofit-organisationen 'Climate Central' i de områder, som vil blive oversvømmet, hvis temperaturen stiger tre grader.

Værst ser det ud i Asien, hvor 17,5 millioner alene i Shanghai vil se deres hjem oversvømmet.

»Shanghai er jo helt væk - Jeg vil blive nødsaget til at flytte til Tibet!,« siger Shanghai-indbyggeren Wabg Liubin, da The Guardian viser ham, hvordan hans by vil se ud efter en tre graders global opvarmning.

I Hong Kong vil temeperaturstigningen koste 8,4 millioner hjemmet, mens 5,2 millioner vil blive ramt i Osaka i Japan. Uden for Asien vil det især være Alexandria i Egypten (3,0 mio.), Haag i Holland (2,5 mio.), Miami i USA (2,7 mio.) samt Rio de Janeiro i Brazilien (1,8 mio.), hvor indbyggerne vil blive hjemløse pga. oversvømmelser.

Kaori Akazawa, der bor i Osaka, havde risikoen for oversvømmelse in mente, da hun besluttede sig for at slå sig ned i byen.

»Jeg talte med mine kolleger om risikoen, da jeg flyttede hertil,« siger hun til the Guradian og fortsætter:

»Det er derfor, jeg altid lejer lejligheder på fjerde sal eller højere.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx