Af Ritzau - 02/06-17 15:39

Putin vil ikke dømme Trump for Obamas aftale om klimaetPutin vil ikke dømme Trump for Obamas aftale om klimaet

Barack Obama traf beslutningen om, at USA skulle med i FN-klimaaftalen, understreger Vladimir Putin.

storybild

- Jeg vil ikke dømme præsident Trump. For det var Obama, som traf beslutningen. Måske mener den nye præsident ikke, at den var godt udarbejdet. Måske mener han, at der mangler ressourcer, siger Putin om klimaaftalen fra Paris. (Billede: Reuters/Pool)

Skuffelsen over Donald Trump har været verdensomspændende, efter at USA's præsident torsdag besluttede at trække USA fra den internationale FN-klimaaftale fra 2015.

Men man skal huske, at det ikke var Trump, men derimod Barack Obama, som i sin tid besluttede at gå med i aftalen, siger Vladimir Putin.

- Jeg vil ikke dømme præsident Trump. For det var Obama, som traf beslutningen. Måske mener den nye præsident ikke, at den var godt udarbejdet. Måske mener han, at der mangler ressourcer, siger Putin.

Bemærkningen fra Putin falder under en paneldebat ved Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum, som er en årlig konference i den russiske by.

Putin siger også, at han ønsker et samarbejde med USA om klimaet.

- Denne situation må man vurdere grundigt, siger præsidenten.

Omkring 50 lande har endnu ikke ratificeret aftalen, som blev underskrevet af 196 i Paris. Rusland er blandt de lande, som ikke har ratificeret den.

Det skyldes, siger Putin, at der udestår problemer med nogle tekniske detaljer.

/ritzau/Tass

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx