22/07-17 21:20

Sikkerhedsrådet holder hastemøde om Mellemøst-uroSikkerhedsrådet holder hastemøde om Mellemøst-uro

Tre lande beder om hastemøde i FN's Sikkerhedsråd efter den seneste vold mellem israelere og palæstinensere.

storybild

Unge palæstinensere løber fra den israelske hærs bulldozer under sammenstød ved landsbyen Kubar på Vestbredden lørdag. Palæstinenserne raser over, at Israel har opstillet metaldetektorer ved indgangen til et af islams hellige steder, Tempelbjerget i det besatte Østjerusalem. Scanpix/Abbas Momani

New York. Medlemslandene i FN's Sikkerhedsråd må snarest muligt træde sammen for at drøfte, hvordan man kan få nedtrappet de seneste dages uroligheder mellem israelere og palæstinensere.

Det mener Sverige, Frankrig og Egypten, som har bedt om et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd.

Ifølge diplomater vil mødet finde sted mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Formålet med mødet er ifølge den svenske viceambassadør i FN Carl Skau "i hast at diskutere, hvordan man kan støtte opfordringer til at nedtrappe konflikten".

Sverige har en plads i Sikkerhedsrådet i 2017 og 2018.

Urolighederne resulterede lørdag i, at en 17-årig palæstinenser døde, efter at han tidligere på dagen blev såret af skud i sammenstød med israelske sikkerhedsstyrker.

Det oplyser det palæstinensiske selvstyres sundhedsministerium.

Ifølge ministeriet blev Oday Nawajaa ramt af skud ved al-Azariya nord for Jerusalem.

I landsbyen Abu Dis på den besatte Vestbred døde en anden ung palæstinenser, da en brandbombe, som han ville kaste mod israelske sikkerhedsstyrker, eksploderede mellem hænderne på ham.

Lørdag sendte Israel flere styrker af sted til Vestbredden, efter at en palæstinensisk mand fredag stak tre israelere ihjel i deres hjem i en bosættelse.

Ligeledes fredag var der voldsomme sammenstød mellem stenkastende palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker.

Seks mennesker døde fredag som følge af uroligheder, der er opstået i kølvandet på, at Israel har indført nye sikkerhedstiltag ved Tempelbjerget i Jerusalem.

Tempelbjerget er helligt for både muslimer og jøder. For muslimer regnes det som det tredjehelligste sted efter Mekka og Medina.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx