Af - 28/08-14 21:15

Ung mand springer ud: Se far og mor gå totalt amokUng mand springer ud: Se far og mor gå totalt amok

En ung mand springer ud som homoseksuel foran sin familie og optager det på video. Deres reaktion er skræmmende.

Vi skal advare mod stærkt sprogbrug. Det kan være lidt svært at se, hvad der foregår, da videoen er blevet optaget i skjul.

I en video, der er blevet lagt på Youtube, kan man se, hvordan en ung mand springer ud som homoseksuel under et familiemøde. Det, der udspiller sig i de efterfølgende minutter, er mildest talt skræmmende.

Pige vil springe ud over for bedstemor: Så bliver det pinligt
Pige vil springe ud over for bedstemor: Så bliver det pinligt

Forældrene til den 19 år gamle Daniel fra den amerikanske stat Georgia bliver ved med at fortælle deres søn, hvordan de ikke kan stå inde for det ‘valg’, han har taget. De slår hånden af ham, og som skænderiet eskalerer, bliver han endda fysisk overfaldet af sin nærmeste familie.

- Eftersom du har valgt denne sti, vil vi ikke længere støtte dig. Du er nødt til at flytte ud og finde et sted at bo og gøre, hvad du har lyst til. For jeg vil ikke lade folk tro, at jeg tolererer det, du gør, siger et kvindeligt familiemedlem.

Hun bliver ved med at sige, at han har taget et valg, mens han argumenterer for, at det bestemt ikke er et bevidst valg at være homoseksuel.

Dansk Islamisk Råd: Homoseksuelle er syge
Dansk Islamisk Råd: Homoseksuelle er syge

- Du kan benægte alt det, du vil. Men jeg tror på Guds ord, og Gud skaber ingen sådan. Det er en sti, du har valgt at gå ned ad, siger hun på trods af at hun erkender, at hun har vidst, han var bøsse, siden han var en lille dreng.

Når snakken falder på Daniels far, som han ikke mener har gjort et godt job med opdragelsen, bryder helvede løs.

- Nu skal jeg fortælle dig en ting, din lille lort, udbryder et andet kvindeligt familiemedlem, inden hun går fysisk amok på den unge mand og kalder ham bøsserøv, mens han appellerer til, at hun stopper.

Mor skriver rørende brev til homoseksuel søn
Mor skriver rørende brev til homoseksuel søn

Videoen slutter med, at manden, der sandsynligvis er Daniels far, råber ad sin søn og kalder ham en skændsel.

Det er nogle af Daniels venner, der har lagt videoen på nettet. De har efterfølgende startet en indsamling for ham, så han kan få et sted at bo. Den er kun 16 timer gammel i skrivende stund, og selv om målet blot var 2.000 dollar (godt 11.000 kroner), er der blevet samlet over 15.000 dollar ind - knap 85.000 kroner. Det har rørt Daniel til tårer.

- Jeg er tårevædet! Jeg vidste ikke engang, at (denne indsamling) var blevet startet for mig! Jeg er så taknemmelig for alle kommentarerne, støtten og donationerne! Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal takke jer alle sammen! Jeg ville ønske, jeg kunne give jer hver især et stort knus, skriver han.

- Tak! Tak! Tak! Det er bare så fantastisk!!! Af hele mit hjerte, tak!

Homoseksuelle skal genopdrages i terapi
Homoseksuelle skal genopdrages i terapi

I toppen af artiklen kan du se videoen af familiemødet. Den er optaget med skjult kamera, så det kan være lidt svært at se, hvad der foregår. Men det er bestemt ikke svært at høre det skrækkelige sprog, der bliver brugt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx