18/08-17 12:16; Opdateret: 18/08-17 13:48

Tusinder mindes Barcelona-ofre med stilhed og klapsalverTusinder mindes Barcelona-ofre med stilhed og klapsalver

Kong Felipe og premierminister Mariano Rajoy deltog i mindehøjtidelighed for ofre efter angreb i Barcelona.

storybild

Barcelona. Der blev klokken 12 fredag holdt et minuts stilhed på Placa de Catalunya i Barcelona, hvorfra en chauffør startede sin morderiske kørsel torsdag og dræbte 13.

Ved middagstid blev det oplyst, at et 14. dødsoffer var kommet til. Det var en kvinde, som natten til fredag blev såret, da fem personer i en bil forsøgte at køre fodgængere ned i byen Cambrils. Den ligger 100 kilometer længere nede ad kysten.

Ifølge politiet havde det forbindelse til angrebet i Barcelona.

Angrebet i Cambrils sårede seks personer. De fem gerningsmænd blev skudt og dræbt af politiet.

Premierminister Mariano Rajoy og kong Felipe deltog sammen med præsidenten i regionen Catalonien, Carles Puigdemont, i ceremonien på Placa de Catalyunya. Stilheden blev afløst af flere minutters klapsalver fra tusinder af mennesker.

- Jeg er ikke bange, lød råbet fra folkemængden.

Der er et meget køligt forhold mellem premierminister Rajoy og den catalanske præsident. Men de valgte ved denne lejlighed at glatte ud.

Catalonien planlægger i efteråret at gennemføre en folkeafstemning om at løsrive regionen fra Spanien. Rajoy har meddelt, at folkeafstemningen er i strid med Spaniens forfatning og dermed ulovlig.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx