12/04-18 19:07

Indonesisk provins flytter offentlig afstraffelse indenforIndonesisk provins flytter offentlig afstraffelse indenfor

Den indonesiske provins Aceh afskaffer stokkeslag som straf i offentligheden. Det må nu kun foregå indendørs.

storybild

Den indonesiske provins Aceh afskaffer stokkeslag som straf i offentligheden. Det må nu kun foregå indendørs. I maj sidste år blev to mænd i den indonesiske provins Aceh straffet med stokkeslag i offentligheden for at have haft sex med det samme køn. På billedet ses afstraffelsen af den ene af de to mænd. Scanpix/Chaideer Mahyuddin

Aceh. I maj sidste år blev to mænd, en 20-årig og en 23-årig, i den indonesiske provins Aceh straffet for samleje mellem homoseksuelle.

Det er forbudt ifølge sharialov, som praktiseres i provinsen.

De to blev afstraffet med 83 stokkeslag hver på en offentlig plads.

Billeder af hændelsen med mændene medførte international fordømmelse. Og nu får det tilsyneladende provinsen til at ændre procedure.

Det betyder, at den type afstraffelse fremover kun må foregå i fængsler eller ved andre typer af forvaring og ikke i offentligheden.

Det er dog fortsat tilladt for voksne at overvære afstraffelsen. Men de må ikke længere optage den.

- Formålet med at give stokkeslagene indenfor er at forhindre, at afstraffelsen bliver set af børn og for at undgå, at den bliver filmet med telefoner eller kameraer, siger Irwandi Yusuf, der er guvernør i Aceh.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch vil have Aceh til helt at afskaffe stokkeslag og lovene, der tillader det.

- Tortur er tortur. Det er det, uanset om man gør det offentligt uden for en moské efter fredagsbønnen eller indenfor, så ingen kan tage billeder.

- Det er stadig tortur, og det er traumatiserende, siger organisationens Indonesien-undersøger, Andreas Harsono.

Hundredvis af mennesker er blevet afstraffet med stokkeslag i offentligheden, siden det blev introduceret i Aceh i 2005.

I Indonesien er der et muslimsk flertal. Aceh er den eneste provins, der praktiserer sharialov. Det blev indført i 2001.

Implementeringen af loven er gradvist blevet hårdere, og nu gælder den også ikkemuslimer.

Stokkeslag blev senest brugt som afstraffelse i offentligheden 27. februar. Fem personer var blevet dømt for hasardspil, herunder to kristne, og de blev afstraffet i provisens hovedstad, Banda Aceh.

Omkring 98 procent af Acehs fem millioner indbyggere er muslimer.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forløst Brøndby-helt: 'Det her er et...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Zorniger om lille matchbold: 'Det her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx