10/04-18 21:41

Pr-specialist: Zuckerberg håndterer datakrise arrogantPr-specialist: Zuckerberg håndterer datakrise arrogant

Facebookchef Mark Zuckerberg siger først undskyld, når det gør ondt på pengepungen, vurderer Anne Villemoes.

storybild

Facebook kunne være kommet meget bedre ud af datakrise, vurderer Anne Villemoes, der er pr-specialist med speciale i konflikthåndtering. Scanpix/Christian Liliendahl/arkiv

Washington/København. Den måde, som Facebook har valgt at håndtere den datakrise, firmaet er havnet i, udadtil, emmer af arrogance.

For det var først, da det begyndte at gøre ondt på pengepungen, at Topleder Mark Zuckerberg krøb til korset.

Sådan lyder vurderingen fra Anne Villemoes, der er pr-specialist og særligt arbejder med kommunikation og krisehåndtering.

- Zuckerberg kommer først og siger undskyld, når nogen står på hans hoved og vil tage pengene fra ham, siger hun.

- Flere har talt om, at han burde forlade posten. Hans undskyldning bærer mere præg af, at han forsøger at redde sig selv, siger hun.

Det sociale medie er kommet i stormvejr, efter at det blev afsløret, hvordan det er lykkedes analyseselskabet Cambridge Analytica at få adgang til data fra 87 millioner Facebook-profiler.

Tirsdag deltager Zuckerberg i en fælles høring for Senatets rets- og erhvervsudvalg.

Onsdag skal han grilles i erhvervsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Men allerede inden høringerne gav toplederen omverdenen en forsmag på den undskyldning, han ville give.

- Det var min fejl, og jeg undskylder. Jeg startede Facebook, jeg leder det, og jeg er ansvarlig for, hvad der sker, lød det i hans skriftlige erklæring til høringerne.

Men topchefens undskyldning kommer alt for sent og er utroværdig, mener Anne Villemoes.

Hun forklarer, at det er med krisehåndtering, som det er med sport.

Den, der kommer først, har vundet. Og den, der kommer ind og står som nummer to, kommer aldrig på toppen.

- Hvis man rykker ud allerførst, så får man demonstreret, at man har fortrudt sin handling.

Men Zuckerberg kom ikke engang frem som nummer to med sin undskyldning, vurderer hun.

- Man skal ikke komme luskende, når man er blevet presset fra alle kanter, og ens aktiekurs er raslet ned.

- For så sidder verden tilbage og tænker, at det ikke er sikkert, at Zuckerberg selv synes, det er noget skidt, siger hun.

Ifølge Villemoes har Zuckerberg længe følt sig hævet over de fleste menneskers spilleregler i forhold til moral og etik.

- Nu kommer det tilbage og slår ham i baghovedet. Han kunne være kommet meget, meget bedre ud af det her, siger hun og tilføjer:

- Hvis han synes, Facebooks forretningsmodel giver anledning til skrupler, skulle han ikke have opfundet den. Det er vel det, der er problemet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Åh nej: Markant vejrskifte på vej...
bt.dk
Vennen ville besøge Schumacher: Fik...
bt.dk
Medie: Sådan var Aviciis sidste dage...
bt.dk
Ikonisk dansk band leverede kongelig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx