Af Ritzau - 19/12-16 13:01; Opdateret: 19/12-16 13:21

Tørstende og sårede på børnehjem er evakueret fra AleppoTørstende og sårede på børnehjem er evakueret fra Aleppo

Flere af de 47 børn, som er evakueret fra børnehjem i Aleppo, er i kritisk tilstand, oplyser Unicef.

storybild

Børn fra et børnehjem i Aleppo er mandag evakueret. Flere er i kritisk tilstand. (arkivfoto fra Aleppo) (Billede: Reuters/Ammar Abdullah)

47 dehydrerede og sårede børn er mandag evakueret fra et børnehjem i Aleppo, oplyser Unicef.

Ifølge FN's børneorganisation er flere af børnene syge og i kritisk tilstand.

Meldingen kommer, mens Tyrkiets udenrigsministerium siger, at 4500 personer er evakueret siden søndag aften.

Evakueringen i den krigshærgede by har stået stille i weekenden. Den blev genoptaget sent søndag.

Styret i Damaskus indstillede fredag buskørslen fra Aleppo.

Evakueringen fra storbyen kunne ikke fortsætte, før beboere i to oprørskontrollerede og belejrede landsbyer i provinsen Idlib var frigivet, lød det fra styret.

Det er sket. Det seneste halve døgn er beboere blevet kørt i sikkerhed begge steder.

Indbyggerne i de oprørskontrollerede landsbyer køres til Aleppo, hvor præsident Bashar al-Assad har generobret magten.

Folk fra det østlige Aleppo transporteres mod Idlib, hvor oprørerne fortsat har kontrol.

Unicef og andre hjælpeorganisationer i området hjælper børn med at blive genforenet med deres familier efter evakueringen.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk popstjerne kæmper med indre...
bt.dk
Topadvokat advarer efter særlig dom:...
bt.dk
Maleri af kronprins Frederik deler...
bt.dk
33-årig YouTube-stjerne er død
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx