31/07-17 22:15; Opdateret: 31/07-17 22:35

USA-analytiker: Ny stabschef vil rydde op i Det Hvide HusUSA-analytiker: Ny stabschef vil rydde op i Det Hvide Hus

Den amerikanske præsidents nye stabschef forsøger at disciplinere Det Hvide Hus, vurderer Mads Fuglede.

storybild

Washington D.C.. Det kan godt være at chefen i Det Hvide Hus stadig hedder Donald Trump, men hans stabschef John Kelly er ny. Og han er mandag gået i gang med at disciplinere Det Hvide Hus.

Derfor er kommunikationsdirektør Anthony Scaramucci blev fyret efter 11 dage i sit job, vurderer Mads Fuglede, der er USA-analytiker hos kapitalforvalteren Formuepleje.

- Det her er et varsel om, at nu rydder John Kelly op i Det Hvide Hus, siger Mads Fuglede.

- Han er tidligere general og en meget loyal type. Han kan godt lide orden og kommer fra en stram hierarkisk struktur. Hvis ikke man fungerer som holdspiller, så ryger man ud, i den kultur som Kelly kommer fra.

Anthony Scaramuccis brøde var ifølge Mads Fuglede, at han med spektakulære optrædener i pressen støjede for de politiske budskaber, som Det Hvide Hus ville sende.

- Ting som at sige at Steve Bannon (præsidentens chefstrateg, red.) kun gav sig selv blowjobs. At beskylde den tidligere stabschef for lække oplysninger, fremhæver Mads Fuglede som eksempler.

På grund af USA's måde at vælge sin regeringsleder, præsidenten, er det ikke lige meget, om medarbejdere stjæler fokus, forklarer Mads Fuglede.

- Fordi man ikke har en lovgivende magt og et parlamentarisk grundlag som præsident i USA, så har man kun den indflydelse, man kan skabe ved at sætte den politiske dagsorden, siger USA-analytikeren.

- Hvis Det Hvide Hus ikke kan det, så bliver præsidentens rolle i lovgivningen meget perifer, som vi har oplevet i Trumps start. Det er et land, der bliver regeret på trods af præsidenten og ikke af præsidenten.

Ifølge Mads Fuglede er det ikke usædvanligt, at der skiftes ud på ledende stillinger i Det Hvide Hus.

- Obama (tidligere præsident, red.) cyklede også gennem stabschefer. Det er ikke så usædvanligt, at det sker. Men Sean Spicer og Anthony Scaramucci har jo nærmest været komiske i deres fremtræden, siger han.

Barack Obama havde fem stabschefer i sine otte år som præsident.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
BT's karakterbog: 'Nej, nej, nej, en...
bt.dk
Mette åbnede sin nye Rasmus...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx