Af Finn Bjørvig Hansen - 26/11-17 19:34

Nordkorea forstærker grænsen, hvor afhopperen stak afNordkorea forstærker grænsen, hvor afhopperen stak af

Den 24-årige soldat blev skudt fire gange, men nåede alligevel sit mål om frihed.

storybild

Nordkoreanere er igang med at grave en grøft på stedet, hvor afhoppen, Oh, stak af den 13. november. (Billede: HANDOUT via Reuters)

Nordkorea er i gang med at forstærke grænsen på det stykke, hvor en afhopper stak af i Panmunjom den 13. november. Samtidigt er en masse af grænsevagterne skiftet ud med nye ansigter.

Den 24-årige soldat, der kun kendes ved hans efternavn, Oh, blev skudt fire gange af vagterne. Han er nu overført til en almindelig hospitalsseng i Sydkorea, hvor han kommer sig. Det skriver channelnewsasia.

»Vi har opdaget, at alle nordkoreanske vagter ved det fælles sikkerhedsområde (JSA) blev skiftet ud, umiddelbart efter at afhopperen stak af,« skriver den sydkoreanske avis Chosun Ilbo, der citerede regeringskilder.

I rapporten fremgår det, at mellem 35 og 40 nordkoreanere normalt er udstationeret ved JSA, der ligger ved Panmunjoms våbenstilstandsby.

»De vil formentligt blive holdt ansvarlige for ikke at have forhindret afhopningen,« skriver avisen.

I et øjensynligt forsøg på at forhindre fremtidige afhopninger, er nordkoreanerne nu begyndt at befæste området, hvor Oh hoppede af.

I et billede, som den amerikanske ambassadør i Sydkorea, Marc Knapper, har lagt på Twitter, er nordkoreanske soldater i færd med at grave en dyb grøft på den nordkoreanske side.

»Var ved JSA i dag, nordkoreanerne har plantet to træer og graver en grøft på stedet, hvor deres soldat passerede MDL (den militære demarkationslinje),« tweetede Knapper.

Ifølge avisen Chosun Ilbo har nordkoreanerne også spærret en bro, der forbinder Panmunjom med det kommunistiske nord. Det er formentlig en forbigående afspærring, da broen er den eneste forbindelse til Panmunjom.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx