10/05-14 21:00

Bjørn angriber en ældre mand i SverigeBjørn angriber en ældre mand i Sverige

Mand på fisketur angrebet af bjørn i det centrale Sverige. Nu er jægerne efter bjørnen og dens unge.

storybild

Mand på fisketur angrebet af bjørn i det centrale Sverige. Nu er jægerne efter bjørnen og dens unge. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

En mand i 80'erne er i den centrale del af Sverige blevet angrebet af en bjørn, der har såret ham. Det skriver netavisen helahälsingland.se.

Manden var lørdag morgen ude for at fange sig en fisk i en sø i Homnabo i nærheden af Gävle. Da han var ved at gøre sit grej klart til at blive kastet i vandet, fik han øje på bjørnen, siger politiet.

Vild bjergbestiger-bjørn besejrer klippe
Vild bjergbestiger-bjørn besejrer klippe

Manden har fortalt politiet, at han også så mindst én bjørneunge, der befandt sig ved en død elg. Han lod fiskegrej være fiskegrej og forsøgte at komme væk, men bjørnen var hurtigere end den gamle mand.

På en mark blev han indhentet, og bjørnen bed og rev ham to steder, inden den gik tilbage for at passe på sin unge. Manden kunne selv fragte sig til hospitalet i Gävle for at blive behandlet for bjørnebid i et ben og i et øre.

Politiet har efterfølgende besluttet, at overfaldet kommer til at koste bjørnen og dens unge, eller måske unger, livet.

Fræk fangst: Den her gemte sig i maven på en torsk
Fræk fangst: Den her gemte sig i maven på en torsk

Jægere blev lørdag sendt af sted for at finde bjørnen. Sidst på eftermiddagen sagde politiet, at der endnu ikke var indløbet meldinger om, at bjørnen er fundet.

Der er flere tusinde brunbjørne i den svenske natur. Ifølge den norske hjemmeside rovdata.no var der i 2008 mellem 3000 og 3700 bjørne i Sverige.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx