Af Ritzau - 24/12-16 03:10

Amnesty ser lys i resolution i et ellers skammeligt FN-årAmnesty ser lys i resolution i et ellers skammeligt FN-år

Amnesty kritiserer FN-råd for at blokere for vigtige beslutninger, men roser stop for Israels bosættelser.

storybild

14 ud af 15 lande i FN's Sikkerhedsråd stemte for resolutionen. USA, der traditionelt har støttet Israel, undlod at stemme. (Billede: Scanpix/Manuel Elias)

Ved afslutningen på et eller "skammeligt år" for FN's Sikkerhedsråd ser Amnesty International fredagens resolution, der kræver et stop for de israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem, som et skridt i den rigtige retning.

Sådan lyder reaktionen på vedtagelsen af resolutionen fra Sherine Tadros, der er chef for Amnesty Internationals FN-kontor.

- Der er gentagne gange blevet blokeret for vigtige beslutninger for at beskytte de mest sårbare, men dagens beslutning om at vedtage en resolution, der fordømmer ulovlige israelske bosættelser, er et velkomment skridt, udtaler Sherine Tadros i en pressemeddelelse.

- Det er første gang i næsten fire årtier, at en sådan resolution er blevet vedtaget. I løbet af denne tid er der ikke blot blevet opført flere boliger, men det er også sket i et accelereret tempo, siger hun videre.

14 ud af 15 lande i Sikkerhedsrådet stemte for resolutionen. USA, der traditionelt har støttet Israel, undlod at stemme, men nedlagde altså heller ikke veto.

Resolutionen kræver, at Israel "straks og fuldt ud indstiller alle aktiviteter med bosætter i det besatte palæstinensiske område, heriblandt Østjerusalem".

- Sådanne aktiviteter er en åbenlys krænkelse af den humanitære folkeret ifølge Rom-statuetten under Den Internationale Straffedomstol og udgør en krigsforbrydelse, siger Amnesty Internationals Sherine Tadros.

- Israels bosættelsespolitik er i sagens natur diskriminerende. Den har resulteret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

Sherine Tadros nævner blandt andet ødelæggelse af boliger, tvangsudsættelser, ulovlige drab, vilkårlige tilbageholdelser og kollektiv afstraffelse.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Alvorlig ulykke i forlystelse: Casper...
bt.dk
Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Ny popularitetsmåling: Topminister...
bt.dk
Medie: Nye detaljer afsløret om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx