06/11-17 17:17

Mattis bliver udspurgt om Syrien på finsk Nato-mødeMattis bliver udspurgt om Syrien på finsk Nato-møde

Ved Nato-møde i Finland skal amerikanerne forklare politikken i Syrien efter lang tids usikkerhed.

storybild

Den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, der her hilser på Finlands præsident ved ankomsten til Helsinki mandag, vil under drøftelser i den finske hovedstad blive bedt om at forklare Nato-allierede, hvad der er USA's strategi i Syrien. Reuters/Lehtikuva

Helsinki. Den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, vil blive mødt med spørgsmål om Islamisk Stat, Syrien og Irak, når han i Helsinki mandag mødes med Nato-partnere og allierede.

Under drøftelserne i den finske hovedstad mandag og tirsdag vil den amerikanske minister blive stillet over for en række spørgsmål. De vil kredse sig om USA's politik i Syrien og andre steder i Mellemøsten, efter at den længe har virket uklar for USA's allierede.

Mattis siger, at han på flyrejsen til Finland mandag talte med en del journalister, og at det vigtigste spørgsmål var: Hvad er det næste, der skal ske i Syrien og Irak?

Hans korte svar er, at det vigtigste er at holde fredsprocessen på sporet.

- Vi forsøger nu at få dette bragt ind i en diplomatisk sammenhæng, så vi kan få redt trådene ud, siger han og tilføjer:

- Og så må vi sikre, at mindretallene - hvem det end er - ikke bliver udsat for mere af det, som vi frem til nu har set under den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, gentog sidst i oktober USA's krav om, at Assad afstår fra magten.

Kravet fra amerikanerne, om at "Assad-familiens styre er kommet til en afslutning", ignorerer, at russerne har vundet en række militære sejre for det siddende regime, som er Ruslands erklærede allierede.

Mattis siger, at efterretningstjenesterne allerede for to eller tre måneder siden gjorde det klart, at Islamisk Stat var ved at "bukke under".

Han siger, at vurderingerne var baseret på antallet af tilfangetagne IS-krigere, samt antallet af sårede og deserterede medlemmer af jihadistgruppen.

- Det stod klart, at hele bunden var ved at forsvinde, siger han.

Men Mattis har ikke mange detaljer om en kommende diplomatisk proces for Syrien. Han siger, at USA stadig samarbejder med Rusland om den diplomatiske proces omkring Syrien.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx