Af Ritzau - 17/12-16 16:37

Paven får 50.000 fødselsdagshilsner fra hele verdenPaven får 50.000 fødselsdagshilsner fra hele verden

Pave Frans fylder 80 år lørdag og har fejret med en morgenmad sammen med hjemløse og kage til Roms fattige.

storybild

Pave Frans messede for kardinaler i løbet af sin 80-års-fødselsdag. (Billede: Reuters/Osservatore Romano)

Titusindvis af e-mails er sendt fra hele verden til pave Frans som digitale hilsner i forbindelse med pavens 80-års-fødselsdag lørdag.

Ifølge Vatikanet har paven fået 50.000 fødselsdagshilsner i cyberspace på sprog som latin, italiensk, spansk, portugisisk, engelsk, fransk og polsk.

De fleste er på engelsk, spansk og italiensk, men flere end 1000 er skrevet på latin.

- Jeg takker jer alle for jeres venlighed. Glem ikke at bede for mig, skriver paven på Twitter.

Pave Frans selv begyndte dagen med at spise morgenmad sammen med nogle af de hjemløse, der lever ved Peterspladsen.

To kvinder og seks mænd var inviteret. De forærede paven tre bundter solsikker.

Senere på dagen sørgede pave Frans for, at der i suppekøkkener i Rom ville blive serveret kage.

Yderligere bød dagen på en særlig prædiken fra paven til en række kardinaler.

- Noget der kan virke grimt og skræmmende - alderdom - har været i mine tanker i et par dage, lød det fra pave Frans.

Paven opfordrede samtidig de tilstedeværende kardinaler til at bede til, at han ville få en "fredfyldt og religiøs" alderdom.

Pave Frans overtog titlen som katolikkernes jordiske overhoved i 2013, da tyske Joseph Ratzinger lod sig pensionere som pave Benedikt den 16.

Den tidligere pave var ikke selv til stede ved pave Frans' prædiken lørdag, men sendte et skriftligt tillykke. Det oplyser Greg Burke, talsmand for Vatikanet, ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
88-årig kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx