24/11-17 23:03

Cirkustiger var løs i europæisk storbyCirkustiger var løs i europæisk storby

Paris. En tiger brød fredag ud af et cirkus i det centrale Paris og strejfede om i gaderne lidt syd for Eiffeltårnet, rapporterer det franske nyhedsbureau AFP.

storybild

Et tomt bur ved et cirkus i Paris fredag, efter en tiger var sluppet løs i gaderne nær Eiffeltårnet. Scanpix/Thomas Samson

Lokale beboere i det 15. arrondissement, hvor tigeren strejfede om, alarmerede politiet lidt før klokken 18.00, og den kollektive trafik blev delvist stoppet.

Derefter dukkede der hurtigt folk op fra cirkusset. De skød og dræbte tigeren.

- Faren er elimineret, hed det i medierne.

De franske myndigheder siger, at ingen kom noget til.

Flere brandfolk var også tilkaldt.

Der blev ikke umiddelbart oplyst yderligere detaljer.

Parisere lagde fotos ud på sociale medier af kattedyrets livløse krop. Mange af dem udtrykte vrede over, at tigeren var blevet dræbt.

Tigeren undslap fra et bur ved Cirque Bormann-Moreno, som næsten lige havde etableret sig på det sted, hvor tigeren flygtede fra. Cirkusset skal ifølge planen åbne en forestilling 3. december.

- Ejeren var i chok. Da vi ankom, var tigeren allerede død, siger en talsmand for brandvæsenet, Valerian Fuet.

Han siger, at dyret blev skudt uden at forbipasserende eller vidner var til stede.

Ejeren er blevet meldt til politiet, og sagen vil blive efterforsket.

Mistanke om en løs tiger skabte i slutningen af 2014 store problemer i et område sydøst for Paris.

Flere personer ringede ind til politiet og fortalt, at de havde set en tiger i byen Montevrain ved Disneyland Paris - omkring 40 kilometer fra den centrale del af den franske hovedstad.

Omkring 100 politifolk, brandfolk og soldater deltog i jagten, men eftersøgningen endte uden resultater. Til sidst udelukkede myndighederne, at det var en tiger, som var løs.

/ritzau/AFP

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx