16/05-14 18:57; Opdateret: 16/05-14 19:08

Seks mister livet i oversvømmelser på BalkanSeks mister livet i oversvømmelser på Balkan

Mindst seks personer har mistet livet i Serbien og Bosnien efter voldsom nedbør.

storybild

En soldat bærer et barn igennem vandmasserne i den bosniske by Maglaj, 150 kilometer nord for Sarajevo, i dag. På blot 40 timer er der faldet en mængde regn, der svarer til to normale måneders nedbør over Balkan. (Billede: AP Photo/Amel Emric)

Enorme mængder vand har indtaget gaderne i Serbien og Bosnien efter dage med massiv regn.

Det er de værste oversvømmelser, der er registreret i landene i over 120 år.

I flere byer er der sendt både ind for at komme folk til undsætning. De har måttet flygte til deres hustage for at undgå vandmasserne.

100 mennesker er døde efter oversvømmelse i Afghanistan
100 mennesker er døde efter oversvømmelse i Afghanistan

Mindst seks mennesker er omkommet i forbindelse med uvejret. Tusindvis er evakueret, og 135.000 serbere og 65.000 bosniere er uden strøm.

I Bosnien har flere end 200 jordskred begravet huse, ødelagt veje og såret mennesker.

Flere afsides beliggende byer er under så meget vand, at de kun kan nås med helikopter.

Skæbnens ironi? Oversvømmelse aflyste 'Noah'-premiere
Skæbnens ironi? Oversvømmelse aflyste 'Noah'-premiere

- Dette er en katastrofe. Naturen har aldrig været så grusom mod os, siger Serbiens energiminister, Aleksandar Antic.

Vandet ventes i løbet af weekenden at stige i floderne Sava og Donau, så mange flere mennesker må evakueres.

Både Serbien og Bosnien har bedt om hjælp fra udlandet til at håndtere katastrofen.

Oversvømmelse: 250 husstande uden strøm og vand
Oversvømmelse: 250 husstande uden strøm og vand

I Serbien er der allerede ankommet redningshold fra Rusland, som skal hjælpe til med at redde mennesker i Obrenovac, der ligger få kilometer fra hovedstaden Beograd.

Serbiens premierminister, Aleksander Vucic, sagde torsdag, at der i løbet af en dag var faldet mere regn, end der normalt gør på fire måneder.

Uvejret har kostet en brandmand og fire andre serbere livet. De er alle druknet.

I Bosnien er en mand død i forbindelse med, at han forsøgte at redde sin kone fra drukne.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx