Af Ritzau - 20/12-16 11:40

Putin vil fastholde syrisk fredsproces trods diplomatdrabPutin vil fastholde syrisk fredsproces trods diplomatdrab

Rusland garanterer, at drabet på ambassadør i Ankara ikke vil skade fredsproces i Syrien.

storybild

Kreml har beordret myndighedernes vurdering af ekstra sikkerhed ved alle russiske ambassader efter drab på russisk ambassadør i Ankara mandag. (Billede: Scanpix/Adem Altan)

Et drab på Ruslands ambassadør i Tyrkiet mandag kommer ikke til at skade fredsprocessen i Syrien, forsikrer den politiske ledelse i Moskva.

Mandag vedtog FN's Sikkerhedsråd en resolution, der skal sikre international overvågning i Aleppo.

Ellers har fredsprocessen stået meget stille. Blandt andet fordi Rusland har blokeret forslag i rådet.

Kreml har beordret myndighedernes vurdering af ekstra sikkerhed ved alle russiske ambassader efter det dramatiske skuddrab i Ankara.

På linje med en melding fra den tyrkiske præsident lyder det fra Kreml, at skuddrabet på ambassadøren kun vil styrke dem, som ønsker at skabe splittelse mellem de to lande.

Efterforskere fra Rusland er tirsdag landet i Tyrkiet. De får adgang til den tyrkiske undersøgelse af drabet på Andrej Karlov.

Karlov blev skudt af en tyrkisk betjent, som ifølge tyrkiske myndigheder ikke var på vagt. Ambassadøren blev skudt, mens han holdt en tale ved åbningen af en kunstudstilling. Betjenten blev efterfølgende dræbt af skud.

Nogle timer efter drabet blev der affyret skud foran den amerikanske ambassade. Den ligger over for den kunstbygning, hvor Karlov blev dræbt.

Manden, der affyrede skud foran USA's ambassade, blev anholdt. Ingen kom noget til.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx