08/05-14 12:29

FBI-agent anholdt i Pakistan: Medbragte våben på flyFBI-agent anholdt i Pakistan: Medbragte våben på fly

En FBI-agent ville medbringe patroner og en kniv om bord på en flyvning. Nu sidder han varetægtsfængslet.

En amerikansk FBI-agent er blevet anholdt og varetægtsfængslet i Pakistan, efter at han forsøgte at medbringe patroner til et skydevåben og en kniv i sin bagage om bord på et civilt fly.

Det oplyser pakistanske myndigheder torsdag.

Her er FBIs 'most wanted': Det er de eftersøgt for
Her er FBIs 'most wanted': Det er de eftersøgt for

Anholdelsen fandt sted søndag i millionbyen Karachi, der ligger ud til Det Indiske Ocean i det sydlige Pakistan.

Tirsdag var amerikaneren for retten, hvor han stod anklaget for uautoriseret at have forsøgt at medbringe våben på en civil flyvning. Efter retsmødet blev han varetægtsfængslet, lige som han havde været det i de foregående dage.

- Han er varetægtsfængslet i øjeblikket. Spørgsmålet er: Hvad skulle han med en kniv og patroner? Politiet undersøger sagen, og de vil selvfølgelig forsøge at komme helt til bunds i det her, siger en talskvinde for det pakistanske udenrigsministerium ifølge Reuters.

Agentens bærbare computer er blevet sendt til et retsmedicinsk laboratorium for at blive nærmere undersøgt.

Søstre forsvandt for 39 år siden – politiet genåbner sag
Søstre forsvandt for 39 år siden – politiet genåbner sag

En talskvinde fra Washington siger, at man arbejder tæt sammen med de pakistanske myndigheder for at løse situationen.

Den mærkværdige sag har genoplivet minderne om en tidligere uheldig episode med amerikanere og skydevåben i Pakistan.

I januar 2011 blev en CIA-agent anholdt i storbyen Lahore i det østlige Pakistan, efter at han havde skudt to mænd, som han troede, ville røve ham.

Dengang blev mange pakistanere vrede over, at amerikaneren blev løsladt, da han betalte en erstatning til de dræbtes familier og blev benådet, hvilket er tilladt praksis i forhold til pakistansk lovgivning.

/ritzau/Reuters


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx