05/08-14 21:56

Øjenvidne fra Gaza: Fremtidsudsigterne er håbløseØjenvidne fra Gaza: Fremtidsudsigterne er håbløse

Lederen af Folkekirkens Nødhjælps kontor i Gaza mener, at der er lang vej til normale tilstande.

storybild

Lederen af Folkekirkens Nødhjælps kontor i Gaza mener, at der er lang vej til normale tilstande. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

For første gang i mere end fire uger er der nogenlunde stille i Gaza tirsdag aften.

Den 72 timer lange våbenhvile har givet indbyggerne i det palæstinensiske selvstyreområde et tiltrængt afbræk i de israelske bombardementer.

Ligene i Gaza hober sig op: Nu ryger børn i kummefrysere
Ligene i Gaza hober sig op: Nu ryger børn i kummefrysere

Men den aktuelle timeout har også gjort omfanget af skaderne klart for de fleste, herunder lederen af Folkekirkens Nødhjælps lokale kontor, Omar Al Majdalawi.

- Der er ingen, der skyder længere, men folk er ligesom jeg selv i chok over de massive ødelæggelser her.

- Man mener, at 10.000 bygninger er totalt ødelagt, mens et tilsvarende antal er svært beskadiget.

Israel vil trække landtropper ud af Gaza før våbenhvile
Israel vil trække landtropper ud af Gaza før våbenhvile

Israel accepterer 72 timer lang våbenhvile
Israel accepterer 72 timer lang våbenhvile

- Det betyder, at 120.000 mennesker er hjemløse i et område, hvor der er i forvejen befandt sig mange på meget lidt plads, siger han til Ritzau på telefonen dernedefra.

Han fortæller, at mange endnu ikke tør stole på, at våbenhvilen bliver opretholdt, og derfor vover de sig endnu ikke ud fra beskyttelsesrummene.

Der har nemlig flere gange tidligere i konflikten været erklæret våbenhviler, som viste sig ikke at holde mere end et par timer.

Israel: Vi har tilintetgjort alle kendte tunneler
Israel: Vi har tilintetgjort alle kendte tunneler

Frankrig kritiserer Israel: Stop nedslagtning
Frankrig kritiserer Israel: Stop nedslagtning

Selv håber han, at den igangværende våbenhvile bliver forlænget, og at der findes en løsning, så konflikten stopper. Men dermed vil problemerne i selvstyreområdet langtfra være løst.

- Allerede inden konflikten var der store problemer i Gazastriben på grund af blokaden. Vi havde høj arbejdsløshed og meget få ressourcer.

- Nu er sygehuse og kraftværker ødelagt, og hverken vandforsyningen eller spildevandsrensningen fungerer.

- Lægger man disse problemer oven i dem, vi havde i forvejen, har vi en katastrofal situation.

- Vi har akut behov for mad og vand, og på sigt er der jo en uendelig liste af ting, der skal genopbygges, siger Omar Al Majdalawi.

DR-vært lagt for had efter læge-interview
DR-vært lagt for had efter læge-interview

Det vanskeligste er dog de uoprettelige skader, mener han.

- Der er en masse, der ikke kan repareres. Folks håb er blevet ødelagt, og det kan man ikke erstatte.

- Børnene kommer til at spørge om, hvorfor deres klassekammerat døde, og de vil vide, hvorfor nabohuset er blevet ødelagt, siger øjenvidnet fra Gaza City.

Israel erklærer kortvarig våbenhvile
Israel erklærer kortvarig våbenhvile

Israel er indstillet på at fortsætte krigen i Gaza
Israel er indstillet på at fortsætte krigen i Gaza

Våbenhvilen mellem palæstinenserne og Israel udløber som udgangspunkt fredag morgen klokken 7.00 dansk tid.

Konflikten har indtil nu kostet 1814 palæstinensere livet, mens tabene på israelsk side er gjort op til 67.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx