Af - 02/12-16 18:18; Opdateret: 02/12-16 19:05

Mystisk: Stjålet Nazi-port dukker op i landsby i NorgeMystisk: Stjålet Nazi-port dukker op i landsby i Norge

'Arbeit macht frei'. Historisk monument over Nazitysklands jødeudryddelser dukker op i landsby nordøst for Bergen. Har været sjålet siden november 2014.

storybild

Stjålet port fra berygtet kz-lejr dukket op i lille flække nordøst for Bergen i Norge. (Billede: Norsk politi)

- Det er en meget speciel sag.

Sådan lyder det fra Stig Slaatten fra Bergen nord politistation, efter politiet har fundet en jernport med teksten 'Arbeit macht frei' i den lille flække Ytre Arna nordøst for Bergen. Det skriver bygdanytt.no

Porten blev nemlig stjålet fra en af Nazi-Tysklands mest berygtede kz-lejre, Dachau, i november 2014 af ukendte gerningsmænd.

Selv om tysk politi har efterforsket sagen grundigt, fandt det ingen afgørende spor. Men et anonymt tip til politiet i Norge har nu ført til, at den historiske port er dukket op.

- Porten er i ok stand, og vil blive afleveret til de tyske myndigheder, så hurtigt som det kan lade sig føre, oplyser kommunikationsrådgiver Margrethe Myrmehl Gudbrandsen fra norsk politi Bygdanytt.

Dachau var den allerførste nazistiske koncentrationslejr. Den lå i Sydtyskland nær byen Dachau omkring 16 kilometer nordvest for München.

Lejren blev taget i brug 22. marts 1933, samme år som Hitler kom til magten i Tyskland.

Mere end 200.000 fanger fra omkring 30 lande var indsat i Dachau. Fra begyndelsen var lejren beregnet til politiske modstandere, kriminelle, såkaldte asociale herunder psykisk syge, romaer, homoseksuelle og senere jøder.

Efter 1941 blev lejren indrettet til udryddelseslejr. Det fremgår af lejrens protokoller, at omkring 30.000 blev dræbt fra 1941 til 1945.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
88-årig kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx