Af - 13/03-17 04:00

Konflikten med Europa styrker Erdogan i TyrkietKonflikten med Europa styrker Erdogan i Tyrkiet

Måske er Tyrkiets præsident Erdogan slet ikke så vred, som han lyder - for konflikten med forskellige europæiske lande kan styrke ham op til folkeafstemningen om forfatningsændringen.

storybild

Erdogan spiller tilsyneladende sine kort godt op til valget i Tyrkiet. (Billede: Scanpix)

Når Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan buldrer løs om, at nazismen lever i Europa, styrker det hans egen dagsorden.

- Erdogan har altid spillet på, at Europa behandler Tyrkiet uretfærdigt, og det bliver hans tilhængere nu bekræftet i, siger den dansk-kurdiske journalist og forfatter Deniz Serinci.

Konflikten bunder i en kommende folkeafstemning i Tyrkiet, hvor det bliver afgjort, om Erdogan skal have udvidet sine magtbeføjelser, så han blandt andet kan blive siddende i flere år som præsident og få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand og opløse landets parlament.

LÆS OGSÅ: Erdogan kan få mest ud af aflyste europæiske vælgermøder

I den forbindelse er flere tyrkiske ministre blevet forhindret i at holde møder med tyrkere flere steder i Europa.

Når Erdogan i den grad tager bladet fra munden, skyldes det, at Tyrkiet efterhånden har opgivet drømmen om nogensinde at komme med i EU.

- Hvis nogen inviterer dig hjem, og der går 50 år uden at de har lukket dig ind, så mister du håbet. Tyrkerne tror ikke på, det nogensinde lykkes, siger Deniz Serinci.

LÆS OGSÅ: Lektor: Europæisk strid med Tyrkiet er til Erdogans fordel

Konsekvensen bliver, at Tyrkiet trækker sig mere fra EU.

- Efter de seneste år med brexit, flygtningekrise og højredrejning har EU ikke den samme demokratiserende tiltrækningskraft længere. Samtidig har Tyrkiet meget dygtigt brugt positionen som østligste Nato-land i et uroplaget område til at etablere et købmandsdiplomati med Rusland, Iran, USA og Europa, der består af skarp anti-vestlig retorik sammen med underhåndsaftaler, siger Hetav Rojan, som er journalist med indgående kendskab til Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: EL: Lad Tyrkiets premierminister besøge Danmark

Begge eksperter påpeger, at der vil være grænser for, hvor stærk modviljen mod Europa kommer til udtryk fra Tyrkiets side.

40 procent af samhandelen foregår med Europa, og den tyrkiske økonomi er presset nok i forvejen - omvendt vil Europa heller ikke blive så skarp i tonen, at flygtningeaftalen med Tyrkiet kan komme i fare.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk eksminister taler til tyrkiske vælgere i Sverige

LÆS OGSÅ: Hollandsk politi bruger vandkanoner mod Erdogan-støtter

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx