Af Ritzau - 29/12-16 15:24; Opdateret: 29/12-16 16:11

Tyskland løslader mistænkt medhjælper ved juleangrebTyskland løslader mistænkt medhjælper ved juleangreb

Efterforskningen har vist, at anholdt tuneser ikke er Anis Amris medsammensvorne, siger anklagemyndighed.

storybild

Lys og blomster fyldte pladsen ved julemarkedet i dagene efter angrebet 19. december, hvor en lastbil kørte ind i menneskemængden. (Arkivfoto) (Billede: Reuters/Fabrizio Bensch)

Den 40-årige tuneser, der onsdag blev anholdt i Tyskland i forbindelse med angrebet mod et julemarked i Berlin, vil blive løsladt.

Det oplyser en talskvinde for den tyske anklagemyndighed.

Manden blev anholdt onsdag på mistanke om, at han havde hjulpet den formodede gerningsmand, Anis Amri, med at udføre angrebet.

Men efterforskningen har siden vist, at manden "ikke er Anis Amris formodede kontakt", siger talskvinden, Frauke Köhler.

- Han er derfor blevet løsladt, siger hun ifølge AFP på et pressemøde.

- Efterforskningen af medsammensvorne eller mennesker, der kendte til angrebet, vil fortsætte for fuld kraft, tilføjer hun.

Oplysningerne om, at Anis Amri måske havde en kontaktperson, kommer godt en uge efter angrebet på julemarkedet i det centrale Berlin 19. december.

Amri havde gemt telefonnummeret på den anholdte i sin telefon. Onsdag skrev tyske medier, at flere ting pegede i retning af, at den 40-årige kunne have medvirket til angrebet.

Amri selv blev fredag i sidste uge skudt og dræbt, da han blev antastet af en politipatrulje i Milano i det nordlige Italien.

Han nåede at skyde og såre en italiensk politimand.

Torsdag siger den tyske anklagemyndighed, at kaliberen af det våben, Amri affyrede i Milano, er samme kaliber som blev anvendt i lastbilen i Berlin.

En nærmere undersøgelse skal afgøre, om der er tale om samme våben.

I en video, der er offentliggjort af Islamisk Stats nyhedsbureau Amaq, sværger Amri troskab til den militante islamistiske gruppe. I videoen lover han at hævne vestlige flyangreb i Syrien og Irak.

Han opfordrer muslimer i Europa til at udføre lignende angreb.

Den tyske anklagemyndighed bekræfter torsdag, at videoen er ægte, og at manden på optagelserne er Anis Amri.

Frauke Köhler bekræfter ligeledes oplysninger i medierne om, at den 40 ton tunge lastbil stoppede efter at have kørt 70-80 meter. Det skyldes lastbilens bremsesystem, som bliver aktiveret ved påkørsel.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx