03/05-18 16:52

EU kræver globalt forbud mod kosmetisk dyreforsøgEU kræver globalt forbud mod kosmetisk dyreforsøg

Der findes bedre, billigere og mindre grusomme alternativer til at teste kosmetik, fastslår EU-Parlamentet.

storybild

Forsøgsdyr som rotter kræves udfaset i kosmetikbranchen. Sådan lyder det i en resolution, som Europa-Parlamentet har vedtaget torsdag. Scanpix/Søren Bidstrup/arkiv

København. Samtlige forsøgsdyr i kosmetikbranchen kan muligvis se frem til bedre dyrevelfærd.

Står det til Europa-Parlamentet, skal hele verdens nationer øjeblikkeligt sætte en stopper for kosmetiske dyreforsøg.

Det kræver EU i en resolution, som torsdag er vedtaget i Europa-Parlamentet med et markant flertal.

Ifølge EU-Parlamentets ordfører på sagen, den konservative finne Sirpa Pietikäinen, bliver EU nødt til at bruge sin internationale indflydelse.

Ellers kan man skyde en hvid pil efter fælles og verdensomspændende standarder for dyrevelfærd og bedre kosmetiske produkter til forbrugere.

- At fortsætte med at udføre dyreforsøg er gammeldags, ineffektivt og ekstremt grusomt, siger hun.

- Vi har brug for en international aftale. Vi skal sætte standarder, siger ordføreren.

Allerede siden 2013 har forsøgsdyr i kosmetikbranchen været forbudt i EU's medlemslande.

Siden forbuddet trådte i kraft, har EU støttet flere forskningsprojekter med formålet om at udvikle bedre alternativer.

Og det har givet pote, lyder det fra Elżbieta Bieńkowska, der er EU-kommissær for det indre marked.

- Der er alternative testmetoder, der tilbyder mere troværdige testresultater, og de er samtidig også billigere end dyreforsøg, siger hun.

- Siden forbuddet er trådt i kraft, er vores industri stadig nummer et i verden, siger Elżbieta Bieńkowska.

Det har fået en række andre lande til at følge trop med lignende forbud.

Dog indeholder fortsat 80 procent af alle kosmetikprodukter ingredienser, som er blevet testet på dyr.

Herunder også produkter, der bliver solgt i EU.

Det skyldes, at det oftest er umuligt at finde informationer om oprindelsen af produkter. Medlemslandes kontrol har af denne grund vist sig at være en svær opgave at løfte.

Derfor er et globalt forbud endnu mere essentielt, lyder det.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Teenager voldtaget på festplads:...
bt.dk
Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Anmeldelse: Henrik Sass hader...
bt.dk
Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx